 |
| Tapas og to 'Cortos' |
At
bo i Madrid er det optimale udgangspunkt for at udforske mere af
fantastiske Spanien. Hvor de fleste er godt bekendte med
ferie-favoritterne Mallorca, Barcelona og de kanariske øer, er det
de færreste der tager turen til de områder der går lige under
charter-radaren. Vidste du for eksempel at man kan stå på ski i
Sydspanien? Eller at det nordvestlige hjørne af landet byder på
landskaber der minder om Skotland og Wales?
Sidstnævnte
er netop hvad vi satte kursen mod fredag eftermiddag.
Min spanske
svigerfamilie stammer nemlig fra regionen Galicien, hvor flere af dem
stadig bor og samles hos bedsteforældrene i mange weekender. Det er
første gang jeg skal møde dem, og første gang at jeg skal opleve
Galicien. Denne gang deles turen dertil dog op over to dage, med
første stop hos min kærestes tante i Benavente. En mindre by i den nordspanske region Castilla y León, godt 270 kilometers bustur fra Madrid.
Hvor peberet gror
 |
| Peberboderne stod frit tilgængelige om natten på torvet i Benavente |
Vi
ruller ind på busstationen i Benavente ved 21-tiden, og meget
belejligt til spansk spisetid. Tanten byder os velkommen i sin
hyggelige tre-værelses lejlighed, der trods størrelsen og den
centrale beliggenhed i centrum, koster under det halve af vores lille
lejlighed i Madrid. Denne aften dufter hele opgangen af stegte
peberfrugter, for byens torv åbnede den årlige 'peber festival'
tidligere på dagen.
Duften
giver appetit og vi smutter ud for at starte en traditionel 'tapas
crawl', hvor man helt som den klassiske pubcrawl går fra bar til bar
smager på forskellige delikatesser. Tanten tager selv turen hver
torsdag aften med en veninde, og har derfor værdifuld insider-viden
til de bedste steder.
Gratis tapas
 |
| 'El Gallego' - Galicisk bar i Benavente |
Vi
lægger ud på et hyggeligt sted på det første hjørne af byens
tapas-hovedgade, og det går hurtigt op for mig at priserne langt fra
er ligeså pebrede som festivallen på torvet. Her er traditionen den
at man bestiller et lille glas øl kaldet en 'corto', og så følger
et stykke valgfri tapas med - ganske gratis. For tre cortos og tre
stykker lækker tapas lyder regningen på €2.70 - kun lidt over 20
kroner! Og senere skulle det blive endnu billigere.
Efter at
have lagt forsigtigt ud med et lille stykke pizza, byder den næste
bar med tyrefægter-tema på en lækker krydret version af den
elskede chorizo-pølse. Dernæst tortilla (kartoffelomelet) med tun
og mayo, hjemmelavede kartoffelchips med bacon, albondigas
(kødboller), og sidst men bestemt ikke mindst figón – indbagt
chorizo og ost.
Alle
små delikate portioner som vi nyder på seks forskellige og livlige
barer, hvor snakken flyder lystigt mellem de lokale, mens tapas og
cortos langes over disken. Jeg kunne bestemt godt vænne mig til
denne tradition og disse priser! Og efter en rundtur i Benavente by
night med vores lokale 'guide', er jeg varmet op til de galiciske
godbidder, jeg ved der venter mig næste dag.