7 spanske tapasretter du bør prøve

Croquetas

Glem ferieområdernes mange turistversioner af den klassiske Paella. Her er 7 anbefalinger til tapasbaren på din næste tur til Spanien.

Tortilla

Nej, det har ikke noget med chips eller pandekager at gøre. Dette er den spanske kartoffelomelet også kendt som 'Tortilla de patatas'. En flere centimeter tyk og forholdsvis fast omelet, bestående af æg og kartofler, mens varianter kan indeholde perberfrugt, svampe, skinke m.m. Personligt har jeg aldrig været den store kartoffelspiser, men denne kombination er overraskende god, og er én af de helt klassiske tapas-retter - enten serveret alene eller i en sandwich som 'bocadillo de tortilla'.

Empanada

Empanadas

Endnu en klassiker, som er elsket hverdagskost i det spanske – ikke mindst i den nordvestlige region Galicien. En empanada er som en indbagt tærte eller pizza, og kan indeholde adskillige kombinationer af kød, ost og grøntsager. Populære udgaver er med tun og peberfrugt, skaldyr eller chorizo-pølse.

Den spanske empanada tilberedes gerne i bradepande-store stykker, mens 'empanadillas' er samme koncept i små indbagte håndfulde – mest populære i Sydamerika.

Croquetas

Disse små friturestegte mundfulde er en lækker lille snack, som fås på langt de fleste tapasbarer her i Madrid – og for dens sags skyld resten af Spanien. Den sprøde 'skal' gemmer på en lun bechamelsauce, som ofte er tilsat små stykker af skinke, kylling eller fisk. Der findes dog også flere eksotiske varianter, som de sorte croquetas med blæksprutteblæk.

Patatas Bravas

Denne 'ret' er ret simpel. Små stegte kartoffelstykker som serveres med den stærke tomatsauce 'Salsa Brava', mens de også fås med mayonnaise eller hvidløgsdressing. En let lille tapas-anretning som oftes gives gratis med når man køber øl på en tapasbar.

Pulpo a la Gallega

Pulpo a la Gallega

Selv er jeg ikke den store 'alt godt fra havet'-type, men er man til fisk og skaldyr bør man kaste sig ud i denne ret, der som navnet antyder stammer fra Galicien, hvor netop blæksprutten er i høj kurs.

I denne ret koges blæksprutten så tentaklerne krøller sig sammen, og derefter klippes de i små stykker, tilsættes olivenolie og strøs over med paprika. Og skal det gå helt rigtigt til serveres Pulpo a la Gallega i en lille lerskål kaldet 'Cazuela'.

Chorizo a la Sidra

De krydrede spanske chorizo-pølser er kendt af de fleste, selvom de importerede supermarkedsversioner i Danmark sjældent lever op til 'den ægte varer'. Chorizo spises ofte rent eller i en bocadillo, men benyttes lige så ofte som ingrediens i diverse spanske retter. Én af de mere autentiske versioner er Chorizo a la Sidra, hvor små stykker chorizo koges i spansk cider. En ret der originalt stammer fra den nordspanske region Asturien, hvor cider eller 'sidra' som det hedder her, er meget populært.

Bocadillo de Calamares

Som nævnt under '100% gato' er en Bocadillo de Calamares specielt populær her i den spanske hovedstad. En simpel sandwich med indbagte blækprutteringe, som har en sjov gummiagtig konsistens, men som gør sig helt suverænt sammen med en kold øl. 

Galicisk svigermøde

Jeg tror aldrig jeg har modtaget så mange kindkys, som da jeg første gang hilser på min kærestes bedstemor efter ankomsten til Argasvellas. En rustik lille landsby i de galiciske bjerge, godt tre timers kørsel fra Benavente, som vi forlod tidligt om formiddagen. Bedstefaderen på imponerende 98 år sidder i sin stol, og bliver rørt ved at gense familien. Selv er jeg er glad for endelig at få mulighed for at hilse på ham.

Min ankomst er ventet i spænding, for med blot to børnebørn er et hvert nyt familiemedlem en stor ting – og så en fyr helt fra Danmark! Svært at forholde sig til når man aldrig har været udenfor Spaniens grænser. Bedstemoderen tager mig straks i armen, og er ivrig for at vise både hus og have frem. Og jeg er selv spændt på at se hvordan man bor på disse kanter, mens kæresten kommer på overarbejde som tolk.

Charmerende Kati nyder et ben i solen

Her er levet et langt og hårdt arbejdsliv med at passe hus, dyr og marker. Bedstefaderen har udover at være gedehyrde drevet et mindre landbrug, hvor afgrøderne blev solgt på omkringliggende markeder. Samtidig har de holdt sig selv mere eller mindre selvforsynende med kød, æg, frugt og grønt.

Bondegårdsgourmet

Efter en rundtur i det hyggelige stenhus, hvor den tidligere stald er lavet om til et ekstra køkken og opbevaringsrum, bliver jeg guidet gennem den store og smukt beliggende køkkenhave.

Derefter hilser jeg på kaninungerne, hønsene og grisene, samt naturligvis familiens to kæledækker – Kati og Kiko. De to trofaste hunde der lever et frit liv omkring huset, og kan strejfe omkring som de lyster. Bestanden af dyr er ikke hvad den har været, men selvom man er pænt oppe i alderen er der ingen grund til helt at kvitte det landlige liv. Plejehjem? Ellers tak!

Dette sted er en gigantisk kontrast til Madrids travle centrum jeg nu har kaldt mit hjem en måneds tid, og jeg elsker det lige så meget som det spændende liv i byen. Disse omgivelser har en nærmest magisk afstressende effekt, og det bliver bestemt ikke værre af at der i dagens anledning er arrangeret en mindre festmiddag.

Flere familiemedlemmer ankommer og så diskes der op med den ene delikatesse efter den anden. Serveret på langbordet i den kampestensbeklædte pejsestue, hvor 'lysekronen' er et gammelt vognhjul. Og her er ingen tvivl om autenciteten. Hjemmelavet chorizo og mørt svinekød, galicisk tilberedte kartofler og dugfrisk salat fra haven på den anden side af muren. Dertil specielt indkøbte vine fra de lokale producenter. Velbekomme!

Fantastisk udsigt til dessert

Efter pragtmiddagen tilbyder den ene onkel os en guidet tur i det grønne, galiciske bjerglandskab, og det siger man da ikke nej til. Så de næste timer byder på hårnålesving med åndeløse udsigter over bjerge og floder, besøg i vinmarker og et helt bogstaveligt højdepunkt – 'Balcones de Madrid'. Et spektakulært udsigtspunkt over Sil-floden mellem de enorme bjergsider, som leder tankerne mod billeder fra de norske fjorde.

Efter at have set godt og vel 1% er jeg allerede forelsket, og glæder mig til at komme tilbage.

Til familien i Argasvellas og til resten af Galicien.

'Balcones de Madrid' - med udsigt over floden Sil

På 'tapas crawl' i Benavente

Tapas og to 'Cortos'

At bo i Madrid er det optimale udgangspunkt for at udforske mere af fantastiske Spanien. Hvor de fleste er godt bekendte med ferie-favoritterne Mallorca, Barcelona og de kanariske øer, er det de færreste der tager turen til de områder der går lige under charter-radaren. Vidste du for eksempel at man kan stå på ski i Sydspanien? Eller at det nordvestlige hjørne af landet byder på landskaber der minder om Skotland og Wales?

Sidstnævnte er netop hvad vi satte kursen mod fredag eftermiddag.

Min spanske svigerfamilie stammer nemlig fra regionen Galicien, hvor flere af dem stadig bor og samles hos bedsteforældrene i mange weekender. Det er første gang jeg skal møde dem, og første gang at jeg skal opleve Galicien. Denne gang deles turen dertil dog op over to dage, med første stop hos min kærestes tante i Benavente. En mindre by i den nordspanske region Castilla y León, godt 270 kilometers bustur fra Madrid.

Hvor peberet gror

Peberboderne stod frit tilgængelige om natten på torvet i Benavente

Vi ruller ind på busstationen i Benavente ved 21-tiden, og meget belejligt til spansk spisetid. Tanten byder os velkommen i sin hyggelige tre-værelses lejlighed, der trods størrelsen og den centrale beliggenhed i centrum, koster under det halve af vores lille lejlighed i Madrid. Denne aften dufter hele opgangen af stegte peberfrugter, for byens torv åbnede den årlige 'peber festival' tidligere på dagen.

Duften giver appetit og vi smutter ud for at starte en traditionel 'tapas crawl', hvor man helt som den klassiske pubcrawl går fra bar til bar smager på forskellige delikatesser. Tanten tager selv turen hver torsdag aften med en veninde, og har derfor værdifuld insider-viden til de bedste steder.

Gratis tapas

'El Gallego' - Galicisk bar i Benavente

Vi lægger ud på et hyggeligt sted på det første hjørne af byens tapas-hovedgade, og det går hurtigt op for mig at priserne langt fra er ligeså pebrede som festivallen på torvet. Her er traditionen den at man bestiller et lille glas øl kaldet en 'corto', og så følger et stykke valgfri tapas med - ganske gratis. For tre cortos og tre stykker lækker tapas lyder regningen på €2.70 - kun lidt over 20 kroner! Og senere skulle det blive endnu billigere.

Efter at have lagt forsigtigt ud med et lille stykke pizza, byder den næste bar med tyrefægter-tema på en lækker krydret version af den elskede chorizo-pølse. Dernæst tortilla (kartoffelomelet) med tun og mayo, hjemmelavede kartoffelchips med bacon, albondigas (kødboller), og sidst men bestemt ikke mindst figón – indbagt chorizo og ost.

Alle små delikate portioner som vi nyder på seks forskellige og livlige barer, hvor snakken flyder lystigt mellem de lokale, mens tapas og cortos langes over disken. Jeg kunne bestemt godt vænne mig til denne tradition og disse priser! Og efter en rundtur i Benavente by night med vores lokale 'guide', er jeg varmet op til de galiciske godbidder, jeg ved der venter mig næste dag.