lørdag den 25. juni 2016
Det bedste af to verdener
Bjerge klædt i grønt og gult, dramatiske kløfter og floder der snor sig roligt gennem landskabet. Galicien er en kæmpe kontrast til hverdagen i Madrids metropol, og sidste weekend tog vi en afstikker til denne naturskønne nordvestspanske region. Og det er ikke første gang, for min kærestes familie er herfra, hvor bedstemoderen på 88 fortsat bor i den lille bjerglandsby Argasvellas. En landsby der blot tæller to beboede huse, samt en række forlængst forladte stenhuse i forfald. Det bliver ikke meget mere autentisk.
Her løber familiens hunde frit omkring langs marker og skov, og med syv nye uimodståelige hvalpe var der denne gang sørget for ekstra underholdning. Det er i det hele taget svært ikke at forelske sig i Galicien, til trods for at jeg endnu ikke har set regionens mest populære byer, som pilgrimmenes højborg Santiago de Compostela og havnebyerne Vigo og A Coruña. Men charmen findes i lige så høj grad i de små lokale landsbysamfund, som er samlet omkring hyggelige torve, mellem kirker og borge, og mellem de endeløse hårnålesving i det bjergrige terræn.
Sidste weekend fik jeg også mulighed for at opleve det meget lokale og traditionsrige marked, som finder sted to gange om måneden i den nærliggende by Castro Caldelas. En by med godt 1300 indbyggere. Og her har markedet fundet sted så længe bedstemor kan huske. Men hvor det førhen var stedet hvor man handlede med levende dyr, som kvæg og heste, finder man i dag alt fra kød og grøntsager til sandaler og Barcelona-trøjer.
Vigtigst er dog de kogte blæksprutter, som tilberedes som "Pulpo a la Gallega", og som er en af de mest traditionelle og elskede retter på disse kanter. Det ser godt nok en smule makabert ud når blækpruttens tentakler stikker op af vandet gryden, og efterfølgende klippes i mundrette stykker. Men det er overraskende delikat når de anrettes på de små tallerkener i træ, overhældes med olivenolie og drysses med groft salt og paprika. Snup blot en tandstik og gå ombord.
Weekend bød også på en lokal-guidet køretur med onkel Paco, ad nærmest ufremkommelige "smutveje" i bjergene, og med stop i mere eller mindre forladte eller halv-restaurerede landsbyer undervejs. Derudover en sejltur med katamaran-båd på Sil-floden, mellem klipperige kløfter i bagende sol. Galicien har ellers et meget mildere klima end resten af landet, men den øgede mængde regn er årsagen til at regionen er så frodig og grøn.
Muligheden for en weekend i nordvest i ny og næ giver mig det bedste af to verdener. Storbyen fuld af muligheder og afkobling i Spaniens storslåede natur - blot 5-6 timers kørsel fra Madrid.
mandag den 13. juni 2016
Metropolens ta' selv bord
Når
man er vokset op i en mindre landsby på Fyn, med Odense som nærmeste
”storby”, så kan det være overvældende at flytte til en
metropol som Madrid, hvor mulighederne synes uendelige. For her kan
man umuligt overskue alt hvad man kan foretage sig, på en helt
almindelig weekend – eller såmænd på en hverdag. Hvert kvarter
har sine traditioner og events, og specielt i sommerperioden sprudler
Madrid som et overflødighedshorn af oplevelser – mange endda
gratis. Det er bare at vælge.
Her
i sidste weekend besluttede vi at kaste os ud i byen med åbne arme
og så se hvad det førte med sig. Og det var med stor succes...
Intimkoncert
og tapas
Én
af mine absolutte favorit-steder i centrum er den lille charmerende
bogforretning 'Desperate Literature', som drives af franske
Charlotte og engelske Terry. Et imødekommende par med års erfaring
fra en lignende bogforretning i hjertet af Paris – Shakespeare &
Co.
I
Madrid fører de stilen videre med at huse spirende forfattere på
adresseb, og med at afholde unikke tema-events i forretningen. Og
fredag aften var der inviteret indenfor til drinks og intim-koncert,
mellem hylder fyldt med litterære klassikere og poesi. Kunstneren
var ”en ven af huset” - argentinske Natalí Castillo, hvis
stemme kan få smør til at smelte.
En
rigtig fin og lokal oplevelse, og god opvarmning til en gang tapas i
La Latina kvarteret, hvor man som udefrakommende skal vænne sig til
det høje lydniveau på de livlige tapas-barer. Hos La Descubierta
på Calle Barcelona 12. får man overraskende meget for pengene og
kvaliteten er god. De serverer bl.a. en fremragende Tortilla, og man
bliver mæt for omkring €10 per person.
Bold
og gang i gaden
Lørdag
eftermiddag stod den på EM-fodbold hvor mit hjerte er med Wales
grundet mit tilhørsforhold til specielt hovedstaden Cardiff.
Og det er ikke svært at finde et sted af se fodbold i Madrid. På
mange tapas-barer kører tv'et konstant, mens man også finder et
godt udvalg af irske pubber omkring La Latina. Vi snuppede 1. halveg
på Dubliners på Calle Espoz y Mina 7, og 2. halveg på den enorme
O'Neill's pub på Calle Principe 12.
Efter
kampen fandt vi tilfældigt en pop-up bar i en baggård i
nabo-kvarteret Las Letras, hvor den lokale øl Mahou blev promoveret
med gratis koncert og en hyggelig ”terrasse”. Et koncept der
benyttes flittigt henover sommeren.
Udenfor
igen indbød de smukt dekorerede gader til at lade sig fører med
strømmen. Eventet 'DecorAcción' havde i en planlagt rute fået
restauranter, barer og butikker til at dekorere facaderne
fantasifuldt, hvilket skabte liv og stemning i det altid charmerende
kvarter – mens lokale dekorerede deres altaner i håb om at vinde
prisen for den flotteste af slagsen. Og pludselig befandt vi os i et
spændende marked som bugnede af vintage-vidundere og alverdens
dekoration og møbler.
Noget
der hører til weekend-ritualet hos mange Madrileños, og hos os, er
en tur i Retiro-parken. Her kan man 'ånde' og nyde livet i skønne
omgivelser. Men inden vi når parken denne søndag runder vi markedet
med kunsthåndværk langs Paseo de Recoletos nær Cibeles paladset.
Her har kæresten forelsket sig i smykkerne fra Coloretas Joyas,
hvor designeren tager sig tid til en snak. Og mangler du en unik gave
kan jeg da varmt anbefale at kigge forbi webshoppen med
smykker designet med rigtige blomster og blade inden i.
Retiro
summede mere end normalt denne søndag, for det var sidste dag ved
den årlige bogfestival og i de hundredvis af boder skrev mere og
mindre berømte forfattere autografer og fik sig en snak med deres
fans. Men der var stadig plads til parkens mange legende børn,
hundeluftere og rulleskøjteløbere.
Bogsælgere kan man dog finde hele året rundt langs Cuesta de Moyano lige udenfor parken (nær Atocha stationen), hvor de permanente træboder byder på brugte bøger og gamle postkort. Et område jeg elsker at gå igennem på vej til og fra Retiro.
Vi
slutter søndags-togtet med en gåtur til det multi-kulturelle
Lavapiés kvarter bag det gigantiske Reina Sofía musem, hvor der
såmænd også er marked denne solrige søndag, med pop-up shops og
masser af stemning på fortorvs-caféerne.
Det er enormt svært at kede sig i Madrid.
Det er enormt svært at kede sig i Madrid.
- Se flere billeder på Kridhvid i Madrids Facebook Side
fredag den 10. juni 2016
Hedebølgen ruller nærmere
For et par dage siden rundede temperaturen de 34 grader i
skyggen. Vi nærmer os så småt midten af juni og for hver dag ruller hedebølgen
nærmere her i hovedstaden og hvor metroen forvandles til en sauna på skinner.
Dynen er allerede taget ud af betrækket, kaffen nydes med is i og solcremen er obligatorisk
– især når man som jeg er Kridhvid i Madrid.
Vi nærmer os tiden hvor meget er den modsatte verden i
forhold til i Danmark. Danmark hvor man håber på sol og varmen, åbner alt der
åbnes kan og kaster sig ud i solstrålerne ved enhver lejlighed. Her skydes
skodderne for vinduerne, airconditionsanlægget kører på højtryk og man drages
af det fortorv hvor den højtstående sol lige nøjagtigt kaster smalle skygger
langs husmurene.
Snart sættes Madrids egentlige højsæson på pause for et par
måneder, mens solen gennembager byen som og lægger en dyne over energi- og
aktivitetsniveau. For Madrid er er klart bedst at besøge sidst på foråret – til
og med midt-juni – og så igen fra sidst i august og indtil slutningen af
september. Perioderne hvor det stadig er en behagelig og specielt for os
danskere overkommelig varme.
Men når man bor her er der ingen vej udenom. Nu er det ’Cafe con leche con hielo’ (kaffe latte med isterninger) til skriveriet og ’Tinto de Verano’ (kold rødvin med lemon) i weekenden. Men det er nu heller ikke så ringe endda.
Men når man bor her er der ingen vej udenom. Nu er det ’Cafe con leche con hielo’ (kaffe latte med isterninger) til skriveriet og ’Tinto de Verano’ (kold rødvin med lemon) i weekenden. Men det er nu heller ikke så ringe endda.