2500 kilometer hjem til jul

Julehittet ”Driving home for Christmas” skulle spille på repeat pænt mange gange hvis turen hjem til jul på godt 2500 kilometer, blev foretaget i bil. Heldigvis er vi beriget med lavpris-flyselskaberne der gør turen til Danmark mere overskuelig. Godt en halv time i metro, tre timer i fly og to timer i tog fra Kastrup hjem til Fyn.

De fleste vil nok være enige med mig om, at har man én gang prøvet at holde jul udenfor landets grænser, ved man at det er svært at finde en fuldgod erstatning for den gode danske jul. Dertil har vi simpelthen for mange traditioner, og det er ikke tilfældigt at ordet 'hygge' ikke rigtig kan oversættes til andre sprog.

For to år siden prøvede jeg at holde jul i Wales. Bare kæresten og jeg alene i vores lille lejlighed i Cardiff, med et 30 centimeter højt juletræ af plastik. Dertil skal det nævnes at jeg havde så mange tømmermænd efter en lille juleaften der var løbet løbsk, at vi ikke engang varmede den ovnklare and fra det lokale supermarked - Så det endte med kødboller og cola. Julestemning? Nej.

Til julebal i danskerland

Der er mange - rigtig mange mennesker - i Madrid op til jul.

Sidste år var det så min spanske kærestes første jul i Danmark, og hun blev hurtigt grebet af stemningen og vores mange traditioner: Julekalendere, æbleskiver og gløgg, pakkeleg, pebernødder og dansen om juletræet. Og selvom sidstnævnte var lidt af et kulturchok, var hun ikke i tvivl om at hun gerne ville til Danmark og holde jul igen.

Derfor bliver det juleferie nordpå for os begge, og et tiltrængt afbræk fra Madrids julepakkede bymidte. Jeg ser dog frem til at vende tilbage i begyndelsen af 2015 hvor jeg for første gang skal opleve Helligtrekongersdag på spansk.

En højtidelighed som hernede er lige så stor, hvis ikke større, end selve julen.

Feliz Navidad!

På 'tapas crawl' i Benavente

Tapas og to 'Cortos'

At bo i Madrid er det optimale udgangspunkt for at udforske mere af fantastiske Spanien. Hvor de fleste er godt bekendte med ferie-favoritterne Mallorca, Barcelona og de kanariske øer, er det de færreste der tager turen til de områder der går lige under charter-radaren. Vidste du for eksempel at man kan stå på ski i Sydspanien? Eller at det nordvestlige hjørne af landet byder på landskaber der minder om Skotland og Wales?

Sidstnævnte er netop hvad vi satte kursen mod fredag eftermiddag.

Min spanske svigerfamilie stammer nemlig fra regionen Galicien, hvor flere af dem stadig bor og samles hos bedsteforældrene i mange weekender. Det er første gang jeg skal møde dem, og første gang at jeg skal opleve Galicien. Denne gang deles turen dertil dog op over to dage, med første stop hos min kærestes tante i Benavente. En mindre by i den nordspanske region Castilla y León, godt 270 kilometers bustur fra Madrid.

Hvor peberet gror

Peberboderne stod frit tilgængelige om natten på torvet i Benavente

Vi ruller ind på busstationen i Benavente ved 21-tiden, og meget belejligt til spansk spisetid. Tanten byder os velkommen i sin hyggelige tre-værelses lejlighed, der trods størrelsen og den centrale beliggenhed i centrum, koster under det halve af vores lille lejlighed i Madrid. Denne aften dufter hele opgangen af stegte peberfrugter, for byens torv åbnede den årlige 'peber festival' tidligere på dagen.

Duften giver appetit og vi smutter ud for at starte en traditionel 'tapas crawl', hvor man helt som den klassiske pubcrawl går fra bar til bar smager på forskellige delikatesser. Tanten tager selv turen hver torsdag aften med en veninde, og har derfor værdifuld insider-viden til de bedste steder.

Gratis tapas

'El Gallego' - Galicisk bar i Benavente

Vi lægger ud på et hyggeligt sted på det første hjørne af byens tapas-hovedgade, og det går hurtigt op for mig at priserne langt fra er ligeså pebrede som festivallen på torvet. Her er traditionen den at man bestiller et lille glas øl kaldet en 'corto', og så følger et stykke valgfri tapas med - ganske gratis. For tre cortos og tre stykker lækker tapas lyder regningen på €2.70 - kun lidt over 20 kroner! Og senere skulle det blive endnu billigere.

Efter at have lagt forsigtigt ud med et lille stykke pizza, byder den næste bar med tyrefægter-tema på en lækker krydret version af den elskede chorizo-pølse. Dernæst tortilla (kartoffelomelet) med tun og mayo, hjemmelavede kartoffelchips med bacon, albondigas (kødboller), og sidst men bestemt ikke mindst figón – indbagt chorizo og ost.

Alle små delikate portioner som vi nyder på seks forskellige og livlige barer, hvor snakken flyder lystigt mellem de lokale, mens tapas og cortos langes over disken. Jeg kunne bestemt godt vænne mig til denne tradition og disse priser! Og efter en rundtur i Benavente by night med vores lokale 'guide', er jeg varmet op til de galiciske godbidder, jeg ved der venter mig næste dag.