Viser opslag med etiketten traditioner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten traditioner. Vis alle opslag

tirsdag den 19. maj 2015

Den store fest på prærien



Vi står som fyldet i en chorizo, da metroen nærmer sig vores destination nær broen Puente de Toledo. Og udenfor står folk i kø den anden vej, for at blive lukket ind i hold. Madrids største 'byfest' er skudt i gang, og siden morgenstunden har tusinde af madrileños søgt mod 'prærien', nær Manzanares flodens bred.

'Pradera de San Isidro' er parken hvor festen for alvor skydes i gang. Fejringen af Madrids og landmændendes skytshelgen, San Isidro. Som med mange andre traditioner, er det dog de færreste der i dag forbinder 'Fiesta de San Isidro' med noget religiøst, selvom mange stadig står i kø ved Ermita de San Isidro, for en tår af det 'hellige vand' fra brønden.

For de fleste er San Isidro lige med fest og farver, og en kulturel festival i dagene omkring den 15. maj. Plaza Mayor lægger scene til en lang række koncerter og events, mens 'Giganternes Parade', sender enorme figurer gennem gaderne i centrum.

De kloge og de dumme
Fra metroen baner vi os vej gennem menneskestrømmen, ad Paseo del Quince de Mayo, som er flankeret af endeløse boder, hvoraf flere disker op med de én af de mange traditioner omkring San Isidro – 'Rosquillas'.

Rosquillas er små donut-lignende kager, som fås i to udgaver: 'Listas' (kloge) og 'Tontas' (dumme). Egentlig den samme, bare med og uden sukkerovertræk. Sammen med de klassiske vafler, 'Barquillos', er det noget der hører sig til, og de langes over disken i massevis.

I græsset langs den brede vej, holder folk picnic og søger skygge i de 30 grader. Mens latinamerikanske danserytmer fra barerne, blander sig med de traditionelle toner fra lirekasser, og scenen med dansere i smukke klædedragter.

'El Chotis'
Vi når til San Isidro parken, hvor mange har slået sig ned med vennerne eller familien. Et par plastikbolde i menneskestørrelse har samlet en en stor gruppe unge, som på skift hopper ind i boldende og brager mod hinanden. Blandt træerne breder duften sig fra en gigantisk grill, som er læsset fuld af stegt kød og grøntsager, og i tivoli-vognen med lotteri er hovedpræmien naturligvis - Jamón.

Ude på den brede asfalterede vej stimler folk sammen, og et tv-hold fra den lokale station dukker op. 'El Chotis' er den smukkeste tradition omkring San Isidro. Den karakteristiske dans, hvor herren 'snurres' rundt af kvinden – nærmest som en manequindukke. Det ser let ud, men er en kunst i sig selv. 

Dansen udføres af ægte 'Chulapos' og 'Chulapas'. Smukt klædte par med herren i ternet vest og hat, og hans señorita i farverig kjole, sjal og blomst i håret. Det handler om stemning og traditioner.

For de udholdende rundes dagen af med et enormt festfyrværkeri i byens park, Retiro. Dette var mit første San Isidro, og efterfølgende føler man sig en lille smule mere madrileño. Bestemt et event der er værd at opleve, hvis man rejser til Madrid midt i maj.

onsdag den 7. januar 2015

En kongelig fornøjelse



Hos de fleste danskere ryger julepynten hurtigt tilbage i den store kasse, når de traditionsrige familie-julefrokoster er overstået mellem jul og nytår. Og efter årets sidste aften glemmer vi hurtigt alt om gaveræs og kravlenisser. Godt nok står Helligtrekongersdag fortrykt i de fleste danske kalendere, men det er de færreste der skænker det en tanke.

Her i Spanien strækker julehøjtiden sig derimod helt ind i det nye år. Først bliver det jul – så nytår – og så jul igen! Vel noget nær et rent drømmescenarie for danske børn?
Hvor vi danskere lægger stor vægt på hele optakten til juleaften, med kalenderlys og julekalendere, på væggen og i tv, er den spanske jul i størst fokus mellem den 24. december og den 6. januar.

Gaver eller kul
Kul til de slemme!
Som hos os 'kommer julemanden med gaver' til jul i Spanien, men de åbnes først om morgenen den 25. december. Det er dog kun en smagsprøve på den rigtige gaveregn som sker på Helligtrekongersdag, hvor 'Reyes Magos' – de magiske konger – lægger vejen forbi de artige børn. De knap så artige får derimod 'kul'. En knap så eftertragtet godbid som købes hos bageren, og kan sammenlignes med en gigantisk sort sukkerknald.

Udover gaverne er hovedattraktionen de tre kongers ankomst til byen om aftenen den 5. januar. En festlig og farverig parade af Disney'ske dimensioner. I Madrid kan den største af disse opleves i centrum med endestation ved Cibeles-paladset, men forstæderne har også deres egne mindre parader.

Cibeles paladset
Et slaraffenland for børn der udover at få bekræftet at kongerne er vel ankommet med deres kameler, bliver overdynget med slik og kan hilse på en lang række udvalgte tegnefilms-idoler, som Ninja Turtles og Svampebob. Det kommercielle aspekt er naturligvis ikke glemt, og derfor følger Coca Cola bilen trop, ligesom TV-sponsorerede vogne tematiserede med Masterchef Junior og diverse børnekanaler.

Magi i fuldmånens skær
Da jeg ankommer til Cibeles-pladsen er flere tusinde mennesker allerede klar til at modtage kongerne – og det er svært at finde en plads. Der er mennesker overalt, og kun blomsterbedene omkring den enorme rundkørsel er hellige. Alle vil have et glimt af paraden, og en familie har sågar medbragt trappestiger for at få en bedre udsigt. Hele herligheden sendes i øvrigt på live tv og kan følges på storskærm på pladsen – julemandens popularitet når ikke kongerne til deres royale sokkeholdere.

Roscón de Reyes
Det er som ofte i Madrid en stjerneklar aften, og fuldmånen virker som stand-in for ledestjernen, som bekendt var de tre kongers fortids-GPS. Vejret er mildt og det trækker naturligvis endnu flere folk på gaden. Udover at kongerne også er kendt som de tre vise mænd, er der ikke meget religiøst over dette event – kun ren og skær barnlig fornøjelse.

Selv 'fejrer' vi Helligtrekongersdag den 6. januar med en 'Roscón de Reyes' hos min svigermor – en traditionel kage fyldt med flødeskum, og en overraskelse gemt indeni. I modsætning til den danske mandelgave, gælder det dog her om ikke at være den 'heldige', som ifølge traditionen betaler for kagen.

torsdag den 18. december 2014

2500 kilometer hjem til jul



Julehittet ”Driving home for Christmas” skulle spille på repeat pænt mange gange hvis turen hjem til jul på godt 2500 kilometer, blev foretaget i bil. Heldigvis er vi beriget med lavpris-flyselskaberne der gør turen til Danmark mere overskuelig. Godt en halv time i metro, tre timer i fly og to timer i tog fra Kastrup hjem til Fyn.

De fleste vil nok være enige med mig om, at har man én gang prøvet at holde jul udenfor landets grænser, ved man at det er svært at finde en fuldgod erstatning for den gode danske jul. Dertil har vi simpelthen for mange traditioner, og det er ikke tilfældigt at ordet 'hygge' ikke rigtig kan oversættes til andre sprog.

For to år siden prøvede jeg at holde jul i Wales. Bare kæresten og jeg alene i vores lille lejlighed i Cardiff, med et 30 centimeter højt juletræ af plastik. Dertil skal det nævnes at jeg havde så mange tømmermænd efter en lille juleaften der var løbet løbsk, at vi ikke engang varmede den ovnklare and fra det lokale supermarked - Så det endte med kødboller og cola. Julestemning? Nej.

Til julebal i danskerland
Der er mange - rigtig mange mennesker - i Madrid op til jul.
Sidste år var det så min spanske kærestes første jul i Danmark, og hun blev hurtigt grebet af stemningen og vores mange traditioner: Julekalendere, æbleskiver og gløgg, pakkeleg, pebernødder og dansen om juletræet. Og selvom sidstnævnte var lidt af et kulturchok, var hun ikke i tvivl om at hun gerne ville til Danmark og holde jul igen.

Derfor bliver det juleferie nordpå for os begge, og et tiltrængt afbræk fra Madrids julepakkede bymidte. Jeg ser dog frem til at vende tilbage i begyndelsen af 2015 hvor jeg for første gang skal opleve Helligtrekongersdag på spansk.
En højtidelighed som hernede er lige så stor, hvis ikke større, end selve julen.

Feliz Navidad!

mandag den 15. december 2014

8 tegn på jul i Madrid


Julelys
Julebelysningen er markant i centrum af byen fra sidst i november. Langs de store avenuer og over de hyggelige gågader hænger farverige plader, kuber og guirlander og giver genskær i de store butiksfacader. Den største forskel fra Danmark er at der benyttes flere farver her, mens gran er en mangelvare. Byens store 'juletræer' som findes på alle åbne pladser er ikke ægte. De er enten bygget op i metal, eller i bedste fald af naturtro plastik.

Navibus
For både lokale og turister er der indsat en ekstra julebus i december, kendt som Navibus. Ruten er planlagt efter at se mest muligt af centrums julebelysning – specielt ned gennem hovedgaden Gran Vía. Er man modig nok til at trodse kulden kan man tage plads i fri luft på øverste parket, hvor fra man næsten kan røre de overhængende dekorationer på vejen.

Julemarkeder
Som nævnt i det foregående indlæg er moderne pop-markeder i høj grad en del af julen i Madrid, men man finder også flere af de mere traditionsrige. Ikke mindst på den storslåede Plaza Mayor, hvor et væld af lysende kuber i alle regnbuens farver nærmest svæver over pladsen. Her er fyldt med boder – både de autoriserede og de mere spontant opsatte, mens et hav gadesælgere forsøger at lokke med flyvende legetøj og sæbeboblekanoner. De fleste boder her har dog ét fokus: Krybbespilsudstyr.

Krybbespil
Krybbespillet er en stor del af mange spanieres juletradition, og fylder meget i butikker og på julemarkederne. Her kan købes alt hvad der skal bruges til det fuldendte krybbespil. Hytter, huse, bark, mos og hundredvis af forskellige figurer.

Jesusbarnet, de hellig tre konger og æslet – de er der alle sammen. Inklusiv en masse versioner af den 'ubudne gæst' – El Caganer. ”Skideren” som han kan kaldes, er et humoristisk indslag i nogle krybbespil, og kan være repræsenteret af en kendis-lignende figur i ”skovskiderstilling”.
Udover de hjemmelavede krybbespil, udstilles særlige spektakulære versioner diverse steder, og folk står gerne i lang kø for et kig på til de historiske figurer.

Skøjtebaner
Ingen storby uden mindst én udendørs skøjtebane – også selvom man befinder sig sydpå. Der findes et par forskellige skøjtebaner i centrum af Madrid, hvor primært børn har plads til at prøve kræfter med det kolde underlag. På Plaza de la Luna er der tilmed opsat en flersporet kælkebakke – dog uden sne.

Cortylandia
Jeg husker at jeg som barn var meget betaget af den mekaniske nisseby i Odenses Rosengårdcenter. Tag disse bevægelige figurer, forstør dem 20 gange og smid dem op på en kæmpe butiksfacade i Madrids centrum – så har du Cortylandia. En børnemagnet der har hvert år siden 1979 har trukket tusindvis af familier til stormagasinet El Corte Inglés. Her spiller det godt 15 minutter lange stykke flere gange om dagen, og er hvert år opsat i et nyt univers, men altid med samme ørehængende kendingsmelodi. ”Cortylandia, Cortylandia...” lyder det lystigt fra det gigantiske pingvinorkester der i år er de udvalgte julehelte.

Den omvendte mandelgave
Der er ingen tradition for varm vin her i Madrid, som ellers findes mange steder – også udenfor Danmarks grænser. Til gengæld er der mange traditioner for julekager. Den mest kendte er 'Roscones' som er cirkelformede kager med hul i midten – skåret igennem og fyldt med flødeskum, samt pyntet med cocktailbær. Det specielle ved denne populære kage gemmer sig dog et sted inden i, hvor en lille figur er tilfældigt placeret. Idéen er så at den der får stykket med den lille figur skal betale for kagen – nærmest som en omvendt mandelgave.

Forhåbninger
Lotteributikkerne findes overalt i Madrid og de har kronede dage op til jul, før ”El Gordo” - Den Fede – udtrækkes, og forsøder livet for mange af de hårdt trængte spaniere. Udover de etablerede butikker, vrimler gaderne med lotterisælgere som forsøger at sælge drømmen om et bedre liv, og overtro er i den grad en del af spillet. Mange sværger til én bestemt forhandler når det kommer til at købe de vindende kuponer – Doña Manolita på Calle del Carmen, hvor folk gerne står i kø i timevis for at købe deres kuponer.

Ligesom lotterisælgerne syntes at fordobles ved juletid, er det samme gældende for hjemløse og gadeartister, der håber på lidt ekstra i hatten. Jeg købte fornylig et digt af ældre herre for bare 50 cents. ”Ring til mig efter den 22. december” sagde han. ”Hvis jeg har vundet El Gordo er du inviteret til at fejre den med mig.”