Jeg bliver høj på bjerge

For mange mennesker er det vigtigt at være tæt på havet. At kunne gå en tur langs stranden, kysten eller havnen, og blive blæst igennem. For dem er Madrid ikke ligefrem den optimale destination, med dens placering midt på den Iberiske halvø – over tre timers kørsel fra den nærmeste kyststrækning ved Valencia.

Jeg elsker selv en tur ved vandet, men på det seneste er det gået op for mig hvor meget jeg holder af udsigten til bjerge. Naturskønne Canada har længe toppet listen over drømmedestinationer, og senest er en tur til de Schweiziske alper lagt i bunken af rejseplaner. Måske hænger det sammen med at vi i kagerulle-Danmark højst kan hoste op med Himmelbjerget, som på en god dag er et fart-bump i det sydligere Europa.

Fra Madrid til himlen

Udsigt til bjergene fra Círculo de Bellas Artes

'De Madrid al Cielo' - 'Madrid til himlen' lyder et lokalt ordsprog. Meget rammende for terrassen på toppen af kunstbygningen Círculo de Bellas Artes, hvor der – tro det eller ej – er udsigt til sneklædte bjergtinder.

Jeg elsker udsigtspunkterne her i centrum, men jeg nyder endnu mere turene ud af byen, hvor der ikke går mange kilometer før terrænet bølger og landskabet rejser sig i horisonten.

Ikke mindst når turene går til grønne Galicien i Spaniens nordvestlige hjørne. Så snart 'grænsen' krydses fra Castilla y León regionen hæves højderne, og det bliver ikke mindre spektakulært nu hvor forårets farver vælter frem over klippetoppene. I laviner af lavendel-lilla hedelyng og gule blomster, blandt de grønne nuancer der tager til i styrke.

Galicien

Galicien er gudesmuk, og det var derfor en udsøgt fornøjelse med en lille påskeferie hos svigerfamilien i den rustikke bjerglandsby Argasvellas – bestående af to beboede huse. Landskabet og stilheden her er anti-stress på højt niveau, med bækkens rislen, fuglenes sang og de græssende køers klokker, som eneste soundtrack.

Bliver du ligesom jeg høj på bjerge, så overvej Galicien næste gang turen går til Spanien. Og selv her finder du frisk havluft og storslåede Atlanterhavskyster.

Se mere på www.turgalicia.es

Galicisk svigermøde

Jeg tror aldrig jeg har modtaget så mange kindkys, som da jeg første gang hilser på min kærestes bedstemor efter ankomsten til Argasvellas. En rustik lille landsby i de galiciske bjerge, godt tre timers kørsel fra Benavente, som vi forlod tidligt om formiddagen. Bedstefaderen på imponerende 98 år sidder i sin stol, og bliver rørt ved at gense familien. Selv er jeg er glad for endelig at få mulighed for at hilse på ham.

Min ankomst er ventet i spænding, for med blot to børnebørn er et hvert nyt familiemedlem en stor ting – og så en fyr helt fra Danmark! Svært at forholde sig til når man aldrig har været udenfor Spaniens grænser. Bedstemoderen tager mig straks i armen, og er ivrig for at vise både hus og have frem. Og jeg er selv spændt på at se hvordan man bor på disse kanter, mens kæresten kommer på overarbejde som tolk.

Charmerende Kati nyder et ben i solen

Her er levet et langt og hårdt arbejdsliv med at passe hus, dyr og marker. Bedstefaderen har udover at være gedehyrde drevet et mindre landbrug, hvor afgrøderne blev solgt på omkringliggende markeder. Samtidig har de holdt sig selv mere eller mindre selvforsynende med kød, æg, frugt og grønt.

Bondegårdsgourmet

Efter en rundtur i det hyggelige stenhus, hvor den tidligere stald er lavet om til et ekstra køkken og opbevaringsrum, bliver jeg guidet gennem den store og smukt beliggende køkkenhave.

Derefter hilser jeg på kaninungerne, hønsene og grisene, samt naturligvis familiens to kæledækker – Kati og Kiko. De to trofaste hunde der lever et frit liv omkring huset, og kan strejfe omkring som de lyster. Bestanden af dyr er ikke hvad den har været, men selvom man er pænt oppe i alderen er der ingen grund til helt at kvitte det landlige liv. Plejehjem? Ellers tak!

Dette sted er en gigantisk kontrast til Madrids travle centrum jeg nu har kaldt mit hjem en måneds tid, og jeg elsker det lige så meget som det spændende liv i byen. Disse omgivelser har en nærmest magisk afstressende effekt, og det bliver bestemt ikke værre af at der i dagens anledning er arrangeret en mindre festmiddag.

Flere familiemedlemmer ankommer og så diskes der op med den ene delikatesse efter den anden. Serveret på langbordet i den kampestensbeklædte pejsestue, hvor 'lysekronen' er et gammelt vognhjul. Og her er ingen tvivl om autenciteten. Hjemmelavet chorizo og mørt svinekød, galicisk tilberedte kartofler og dugfrisk salat fra haven på den anden side af muren. Dertil specielt indkøbte vine fra de lokale producenter. Velbekomme!

Fantastisk udsigt til dessert

Efter pragtmiddagen tilbyder den ene onkel os en guidet tur i det grønne, galiciske bjerglandskab, og det siger man da ikke nej til. Så de næste timer byder på hårnålesving med åndeløse udsigter over bjerge og floder, besøg i vinmarker og et helt bogstaveligt højdepunkt – 'Balcones de Madrid'. Et spektakulært udsigtspunkt over Sil-floden mellem de enorme bjergsider, som leder tankerne mod billeder fra de norske fjorde.

Efter at have set godt og vel 1% er jeg allerede forelsket, og glæder mig til at komme tilbage.

Til familien i Argasvellas og til resten af Galicien.

'Balcones de Madrid' - med udsigt over floden Sil