Viser opslag med etiketten skrivning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten skrivning. Vis alle opslag

onsdag den 21. januar 2015

Er der altid varmt i syden?



Om en uge er det et halvt år siden jeg flyttede til Madrid. Et halvt år hvor jeg har lært byen at kende, og samtidig erkendt at der er meget at lære endnu. Tilværelsen som udenlandsdansker med jagten på en karriere som selvlært freelance skribent, er på en gang en drøm der går i opfyldelse og en kæmpe udfordring.

www.instagram.com/kridhvidimadrid
I disse tider hvor de sociale medier er så stor en del af vores hverdag, kan tingene nemt komme til at se perfekte ud på overfladen, men sandheden er for de fleste ofte en anden. Vi har alle udfordringer, og ligesom livet i storbyen er fantastisk spændende, er stress, savn og økonomisk usikkerhed også en del af hverdagen i min situation. Alle drømme har sine ofre.

På rette spor
'Nogle gange fører det forkerte tog dig til den rette station' lyder et ordsprog. Ironisk nok var jeg for tre år siden på Interrail, da mit liv tog en uventet drejning og ledte mig ud på et nyt spor. Jeg endte med at bo i Wales, derefter hjemme i Danmark og nu i Spanien. Og selvom det kræver hårdt arbejde og ofre at gå sine egne veje, klager jeg bestemt ikke. Jeg er i sidste ende utroligt taknemmelig over at kunne udleve en af mine drømme. Livet er ofte en balance, mellem at tage ansvar for egen lykke og lade tingene ske.

Mit fokus på skriveriet er til tider altopslugende og efterlader endnu ikke mange muligheder for sociale tiltag. Men ind imellem er det rart at kunne stoppe op og indse hvor man er. For selvom det primært er nye mål der konstant er i fokus, er det vigtigt også at kunne værdsætte processen. 

Jeg elsker at 'fare vild'
www.instagram.com/kridhvidimadrid
Når jeg skal have ny inspiration og en pause fra tasterne, går jeg en tur ned i byen. Jeg elsker engang imellem at kunne gå rundt uden mål eller deadline, og bare se hvor jeg ender. Det gode ved så stor en by som Madrid er, at man selv efter et halvt år stadig kan lade sig 'fare vild' i korte perioder. Hver gang jeg opdager en 'ny' gade føles det som om jeg er på ferie, og ofte dukker nye skjulte skatte op.

Lige i disse dage er det dog begrænset med ekspeditioner, da både kæresten og jeg ligger syge. Og ja, det kan godt lade sig gøre at fange en forkølelse selv her i syden. Folk hernede mener ellers ikke at jeg burde kunne fryse når jeg er fra det kolde nord. Ligesom vi ofte tror at det altid er varmt i Spanien, har de en idé om at Danmark nærmest er en forstad til Grønland.

mandag den 24. november 2014

En dag i storbyen



Når man er vokset op i en lille landsby på Fyn, er selv Odense en verdensby – for ikke at tale om den walisiske hovedstad Cardiff, hvor jeg samlet har boet et års tid. Derfor er det lidt af en omvæltning at vænne sig til en hverdag i Madrid, hvis hovedstadsområde tæller flere indbyggere end hele Danmark. En hverdag fyldt med muligheder og mennesker overalt. Hermed et lille indblik i hvordan en ganske almindelig onsdag i sidste uge forløb.

08.00 Jeg overgår mig selv og står tidligt op for at følge min kæreste på arbejde. En gåtur på godt tyve minutter gennem centrum, som summer af liv fra morgenstunden. Der er et helt specielt lys om morgenen mellem de høje bygninger langs hovedgaden Gran Vía, og stemningen skifter med lyset i løbet af dagen. Når man sidder og skriver hjemme er det rart at starte dagen med lidt 'frisk' byluft og lidt motion.

09.00 På vejen hjem beslutter jeg mig for at snuppe en gang morgenmad, så jeg er helt klart til dagens skriveopgaver. Valget falder denne dag på Pan & Company på Gran Vía, hvor jeg for bare €2.10 (godt 16 kr.) kan få to små sandwich og en kop kaffe. Jeg tager det med på førstesalen med udsigt til morgentrafikken og de fyldte fortorv.

10.00 På turen tilbage til lejligheden hilser jeg på David – indehaveren af den lokale mexicanske restaurant, som er gået hen og blevet lidt af en stamsted. Og hjemme i opgangen hilser jeg på Antonio – vores vicevært som har sin lille 'boks' under trappen. Imens vasketøjet passer sig selv, sidder jeg mig til tasterne og går i gang med dagens projekter; rejsetips for hjemmesiden likealocalguide.com, hvor jeg er blevet ansvarlig for at få Madrid-sektionen færdig til app-udgivelse.

Bærbar, blok og skrivebenzin
15.30 Efter nogle timers skrivning derhjemme er det tid til lidt ny inspiration, så jeg smider den bærbare over skulderen og smutter ned på den lokale Starbucks for at arbejde videre. Egenlig er jeg mest til de mere autentiske caféer, men Starbucks ligger kun tre minutters gang fra lejligheden, laver en fremragende caramel macchiato og har nogle gode skrivepladser med udsigt til Plaza España. Tricket er at komme før klokken 16 hvor mange studerende kommer til.

18.00 En gigantisk kop kaffe og et par timers arbejde senere, smutter jeg tilbage til lejligheden. Jeg hilser endnu engang på Antonio, som oftest har mere travlt med at snakke med politifolkene fra stationen overfor, end at fikse ting der burde fikses.

18.30 Min kæreste skriver fra hendes arbejde og inviterer mig med til en spontan rock-koncert samme aften. Et event der er arrangeret af hendes arbejdsplads i forbindelse med Movember-kampagnen.

Biografpræmiere ved Plaza del Callao
19.00 Jeg smutter ud og hilser ENDNU engang på Antonio på vejen ud - om ikke andet får jeg finpudset mit 'hola' og 'hasta luego'. Jeg krydser Callao-pladsen hvor den røde løber og kameraerne er kørt i stilling til en biografpræmiere, og dribler mig vej gennem menneskemylderet til det hippe Malasaña-kvarter.

19.45 Jeg møder kærestens kolleger før koncerten, hvoraf flere heldigvis taler okay engelsk. Der er i den grad tale om en intim-koncert, i en tøj- og pladeforretning på størrelse med vores lille lejlighed.
Vi høre et par numre og får serveret øl fra et lokalt microbryggeri.. 'brygget på vand fra Madrid', står der specifikt på etiketten. Det klinger måske ikke helt så godt som en bjergsø i Schweiz.

21.30 Hjemme igen, og i lige til den vanlige, spanske spisetid. Går man ud og spiser
her, kommer de fleste først fra klokken 20 og fremefter.

23.30 Sengetid. Jeg har efterhånden vænnet mig til skraldemændene, som hver nat mellem klokken to og tre larmer som en krig. Borset fra det, er det heldigvis en stille gade vi bor i, og her udenfor sommerens hede er det intet problem at få sin nattesøvn.