Kridhvide tips i Magasinet Rejser

I går (søndag) havde jeg artiklen 'Hemmeligheder i Madrid' med i Magasinet Rejser, som udkommer hver søndag med Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Jydske Vestkysten, Vejle Amts Folkeblad, Horsens Folkeblad og Fredericia Dagblad.

Har du én af disse aviser liggende, kan du stadig nå at få insider-tips til din sommerferie. Og ellers vil disse tips løbende blive tilføjet her på siden under Kridhvide Hits.

Følg Kridhvid i Madrid på Facebook for løbende updates og inspiration til den spanske hovedstad!

Fra skyline til storkereder

”Klak, klak, klak, klak” lyder det højlydt fra katedralens top, hvor hele tre storkepar har slået sig ned. De lange halse strækkes bagover, mens de klapper med næbene så det tydeligt kan høres nede på de brostensbelagte gader.

Denne morgen tog vi toget mod vest fra Madrids travle Chamartín-station, hvorfra der er udsigt til hovedstadens ikoniske skyskrabere 'Cuatro Torres'. Derfor er det noget af en kontrast at vandre rundt her, omringet af kilometervis af ringmur, i middelalderbyen Ávila.

Mens storkenes næb ville drukne i lyden fra rullende kufferter og hvinene metrospor i Madrid, er her ro for dem til at bygge deres imponerende reder. Gang på gang ser man de majestætiske vingefang komme svævende med nye kviste, og turistinformationens mange plys-udgaver, bevidner storkenes stjernestatus her.

Omringet i Ávila

Ávila når knap de 60.000 indbyggere, men har flere kirker per indbygger end de fleste byer i Spanien – og byen er velfortjent optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

Hovedårsagen er dog ikke de mange kirker, men den gigantiske og velbevarede ringmur der omkranser den oprindelige by. Som den perfekte kulisse til en middelalderfilm, eller TV-hittet Game Of Thrones.

To en halv kilometer strækker muren sig, og størstedelen kan udforskes til fods, med en formidabel udsigt over byen og landskabet i den smukke Castilla y León region. Entréen på 5 euro er godt givet ud, og ruten på toppen af det massive bygningsværk tager dig forbi mange af de 88 tårne. Følger man ruten fra turistinformationen til enden, kan man passende følge en lille bid af pilgrimsruten, 'Camino de Santiago', tilbage til torvet i centrum.

Pedaler og æggeblommer

Det er på dette torv idyllen brydes søndag morgen, da vi forlader vores lille hotel for at udforske resten af byen under truende grå skyer. Bassen banker på fuld tryk, og får for en stund middelalderbyen til at minde om en natklub i Madrid. Årsagen er dog en energisk omgang 'open air spinning', hvor en flok lokale træder tungt i pedalerne, mens deres poder flittigt øver balance og koordination på de fritgående tohjulere.

Vi vender dog ryggen til dette sunde søndags-initiativ, og stikker i stedet hovedet indenfor hos det populære konditori 'La Flor de Castilla', som er kendt for at sælge Yemas. 'Yema' er spansk for æggeblomme og 'Yemas de Santa Teresa' er en lokal delikatesse. Som navnet antyder består disse små orange kugler af æggeblomme, som så blandes med en indkogning af sirup, citronsaft og kanel. En sød lille bid, men foretrækker du som jeg salt frem for sødt, så er Castilla y León regionen kendt for sit gode kød, og svinemørbraden 'Lomo' er værd at prøve her.

Ávila nås på halvanden time med tog fra Madrid, og er en god dagstur under et ophold i hovedstaden. Selv vis man har set sin del af middelalder-konstruktioner er ringmuren ganske enkelt imponerende, og naturligvis også hvad bærer byens turisme - selvom katedralen, de mange kirker og storkene, også bidrager til en god oplevelse.

Spandevis af gratis kunst

Fantasifulde friluftsgallerier eller populære Picasso? Hvad end du er til street art eller det klassiske og historiske, rummer Madrid en overflod af gratis kunst – fra undergrundens metrostationer til de bonede gulve på Museo del Prado.

Kreativiteten blomstrer i de fleste storbyer, hvor der er rummelighed og initiativ nok til at få den ført ud i livet. En kreativitet der mest synligt udfolder sig i farverig gadekunst, der for længst har overmandet de klassiske 'tags' og de spontane spraydåsers vandalisme.

Legesyge Lavapíes

Calle Miguel Servet i Lavapíes - Metro: Embajadores

I de fleste byer er der enkelte 'undergrundskvarterer' der skiller sig ud på dette punkt, og hvor gadekunsten har specielle vilkår – til trods for at der fortsat deles bøder ud for uautoriserede unoder. Og Madrid er ingen undtagelse. Både hipster-hotte Malasaña og det regnbuefarvede nabokvarter Chueca, gemmer på masser af evigt skiftende værker – mens multikulturelle Lavapíes topper denne kategori.

Her er hele gallerier i gadeplan, og specielt Calle Miguel Servet er et 'must' for street art interesserede. 
En gade der perfekt kombineres med en kop kaffe hos Swinton & Grant i nummer 21, hvor netop gadekunsten og den grafiske verden er i fokus. 
Her udstiller lokale kunstnere deres værker på 'magnetvæggen', butikken sælger bøger dedikeret de urbane kunstgrene, og underetagen byder på et 200 kvadratmeter stort galleri.

Kunstpause i dybet

I den bogstavelige undergrund venter lige så mange gratis kunstoplevelser, hvor flere metrostationer er prydet med vægmalerier eller anden form for kreative tiltag. I sidste måned åbnede den nye station 'Paco de Lucía' i den nordlige ende af linie 9 – hvis tilløbstykke er et gigantisk farverigt portræt af den afdøde musiker som stationen er opkaldt efter.

Og Retiro stationen byder for tiden på en spændende foto-udstilling med rejsefotos – så man lige kan nå at drømme sig mod fjerne himmelstrøg mens man venter på næste tog. Få et overblik over metroens mangfoldigheder på www.lineazerometro.com 

Den gyldne trekant

Er det førnævnte Picasso og co. der trækker mest i din kunstneriske interesse, er det de mere glamourøse gallerier som Museo del Prado, Thyssen-Bornemysza eller Reina Sofia du skal bruge din tid på. Her kan man mange dage komme gratis ind de sidste to timer før lukketid. Disse tre museer ligger nær hinanden og danner Madrids berømte 'Golden Triangle of Art'.

Sidstnævnte – Reina Sofia – blev før i tiden brugt som hospital, men er i dag et studie i arkitektur. Og organisationen råder også over de to smukke 'kunstpaladser' i den nærliggende Retiro-park. Kæmpepavilionen Palacio de Cristal, samt arabisk inspirerede Palacio Velázquez. Derudover byder parken på Casa de Vacas, som løbende disker op med gratis udstillinger - som senest indendørs gadekunst af Antonio de Felipe.

Find flere fotos på Kridhvid i Madrids Facebook side!

Léon - I løvens tegn

Seneste weekend åbnede op for endnu en storslået og overset provinsby – Léon. Castilla y León er ikke ligefrem den første region der overvejes når turen til Spanien planlægges for os danskere. Dertil vejer vestkysten, syden og øgrupperne for tungt. Men selv om denne nordvestlige region ikke er den mest berømte, finder man her byer med sjæl, der er oplagt at udforske på en bilferie rundt i Spanien.

For samtidig med at der bydes på mange seværdigheder, er en by som León til at gabe over, og kan derfor nemt kombineres med andre nordvestlige hovedbyer som La Corüna, Santiago eller Bilbao. Her er atmosfæren lokal og priserne på tapas i bund.

Pilgrimsfærd

León er blandt de større byer på den legendariske pilmgrimsrute 'Camino de Santiago' – på dansk 'Jakobsvejen' – som har endestation i Santiago de Compostella. Derfor finder man skulpturen af en hvilene pilgrim, der nyder udsigten til San Marcos klosteret. Et kloster der oprindeligt blev brugt som hospital for de hårdt prøvede pilgrimme, og hvis kirke i dag er et yndet stop for nutidens pilgrimme – mens selve klosteret er byens mest prangende overnatningsmulighed for turister. 

Endnu mere imponerende er dog den gigantiske Santa María de León katedral, mens arkitektur-interesserede heller ikke må misse Antonio Gaudís Casa Botines, som i dag benyttes som bank-hovedkvartér. Som moderne kontrast lokker den farverige facade på museet for moderne kunst.

Brølet fra tapasbaren

Udover pilgrimmene er det dog tapas som León er bedst kendt for, og af flere beskrevet som landets ypperste. Og det er ganske enkelt overvældende hvor mange tapasbarer der kæmper om de blot 130.000 indbyggeres gunst. Et sandt mad-mekka der skaber et sprudlende liv i de smalle tapasgyder – og hvor specielt Húmedo-kvarteret er uundgåeligt.

Er man vant til priserne i storbyer som Madrid og Barcelona, får man nærmest et chok når regningen kommer her - og som du bestemt ikke behøver at 'løve' fra. Hvad siger du til tre små fadøl og tre gange lækker tapas for under 30 kr.!?

Det er hvad regnskabet lyder på hos Monalisa Vinateria, som er én af centrums hotspots for tapas. Her langes chorizo, calamares og morcilla over disken af det hårdtarbejdende unge personale, mens glubske Messi og Barcelona fortærer endnu en modstander, på skærmen i den tæt pakkede bar.

Selv udenfor på gaden stimler folk sammen til stående taffel, mens samtaler flyder højlydt i den spanske nat.

León er klart et comeback værdig.

7 spanske tapasretter du bør prøve

Croquetas

Glem ferieområdernes mange turistversioner af den klassiske Paella. Her er 7 anbefalinger til tapasbaren på din næste tur til Spanien.

Tortilla

Nej, det har ikke noget med chips eller pandekager at gøre. Dette er den spanske kartoffelomelet også kendt som 'Tortilla de patatas'. En flere centimeter tyk og forholdsvis fast omelet, bestående af æg og kartofler, mens varianter kan indeholde perberfrugt, svampe, skinke m.m. Personligt har jeg aldrig været den store kartoffelspiser, men denne kombination er overraskende god, og er én af de helt klassiske tapas-retter - enten serveret alene eller i en sandwich som 'bocadillo de tortilla'.

Empanada

Empanadas

Endnu en klassiker, som er elsket hverdagskost i det spanske – ikke mindst i den nordvestlige region Galicien. En empanada er som en indbagt tærte eller pizza, og kan indeholde adskillige kombinationer af kød, ost og grøntsager. Populære udgaver er med tun og peberfrugt, skaldyr eller chorizo-pølse.

Den spanske empanada tilberedes gerne i bradepande-store stykker, mens 'empanadillas' er samme koncept i små indbagte håndfulde – mest populære i Sydamerika.

Croquetas

Disse små friturestegte mundfulde er en lækker lille snack, som fås på langt de fleste tapasbarer her i Madrid – og for dens sags skyld resten af Spanien. Den sprøde 'skal' gemmer på en lun bechamelsauce, som ofte er tilsat små stykker af skinke, kylling eller fisk. Der findes dog også flere eksotiske varianter, som de sorte croquetas med blæksprutteblæk.

Patatas Bravas

Denne 'ret' er ret simpel. Små stegte kartoffelstykker som serveres med den stærke tomatsauce 'Salsa Brava', mens de også fås med mayonnaise eller hvidløgsdressing. En let lille tapas-anretning som oftes gives gratis med når man køber øl på en tapasbar.

Pulpo a la Gallega

Pulpo a la Gallega

Selv er jeg ikke den store 'alt godt fra havet'-type, men er man til fisk og skaldyr bør man kaste sig ud i denne ret, der som navnet antyder stammer fra Galicien, hvor netop blæksprutten er i høj kurs.

I denne ret koges blæksprutten så tentaklerne krøller sig sammen, og derefter klippes de i små stykker, tilsættes olivenolie og strøs over med paprika. Og skal det gå helt rigtigt til serveres Pulpo a la Gallega i en lille lerskål kaldet 'Cazuela'.

Chorizo a la Sidra

De krydrede spanske chorizo-pølser er kendt af de fleste, selvom de importerede supermarkedsversioner i Danmark sjældent lever op til 'den ægte varer'. Chorizo spises ofte rent eller i en bocadillo, men benyttes lige så ofte som ingrediens i diverse spanske retter. Én af de mere autentiske versioner er Chorizo a la Sidra, hvor små stykker chorizo koges i spansk cider. En ret der originalt stammer fra den nordspanske region Asturien, hvor cider eller 'sidra' som det hedder her, er meget populært.

Bocadillo de Calamares

Som nævnt under '100% gato' er en Bocadillo de Calamares specielt populær her i den spanske hovedstad. En simpel sandwich med indbagte blækprutteringe, som har en sjov gummiagtig konsistens, men som gør sig helt suverænt sammen med en kold øl. 

Jeg bliver høj på bjerge

For mange mennesker er det vigtigt at være tæt på havet. At kunne gå en tur langs stranden, kysten eller havnen, og blive blæst igennem. For dem er Madrid ikke ligefrem den optimale destination, med dens placering midt på den Iberiske halvø – over tre timers kørsel fra den nærmeste kyststrækning ved Valencia.

Jeg elsker selv en tur ved vandet, men på det seneste er det gået op for mig hvor meget jeg holder af udsigten til bjerge. Naturskønne Canada har længe toppet listen over drømmedestinationer, og senest er en tur til de Schweiziske alper lagt i bunken af rejseplaner. Måske hænger det sammen med at vi i kagerulle-Danmark højst kan hoste op med Himmelbjerget, som på en god dag er et fart-bump i det sydligere Europa.

Fra Madrid til himlen

Udsigt til bjergene fra Círculo de Bellas Artes

'De Madrid al Cielo' - 'Madrid til himlen' lyder et lokalt ordsprog. Meget rammende for terrassen på toppen af kunstbygningen Círculo de Bellas Artes, hvor der – tro det eller ej – er udsigt til sneklædte bjergtinder.

Jeg elsker udsigtspunkterne her i centrum, men jeg nyder endnu mere turene ud af byen, hvor der ikke går mange kilometer før terrænet bølger og landskabet rejser sig i horisonten.

Ikke mindst når turene går til grønne Galicien i Spaniens nordvestlige hjørne. Så snart 'grænsen' krydses fra Castilla y León regionen hæves højderne, og det bliver ikke mindre spektakulært nu hvor forårets farver vælter frem over klippetoppene. I laviner af lavendel-lilla hedelyng og gule blomster, blandt de grønne nuancer der tager til i styrke.

Galicien

Galicien er gudesmuk, og det var derfor en udsøgt fornøjelse med en lille påskeferie hos svigerfamilien i den rustikke bjerglandsby Argasvellas – bestående af to beboede huse. Landskabet og stilheden her er anti-stress på højt niveau, med bækkens rislen, fuglenes sang og de græssende køers klokker, som eneste soundtrack.

Bliver du ligesom jeg høj på bjerge, så overvej Galicien næste gang turen går til Spanien. Og selv her finder du frisk havluft og storslåede Atlanterhavskyster.

Se mere på www.turgalicia.es

Glem chokoladeæg og snaps

Mørket har sænket sig over provinsbyen Benavente, og min blitz giver nærmest genlyd i i stilheden - og det er selvom mange af byens borgere er stimlet sammen langs fortorvene her i den smalle gade. Her venter de alle på én af årets helt store begivenheder.

Hvor påsken hjemme i Danmark for de fleste er lige med rigelige mænger af Kinderæg og kolde 'kylle kylle', er den her i Spanien for mange katolikker udelukkende en religiøs affære. Selvom der naturligvis også er mange der fortolker tingene på deres egen måde.

Den Hellige Uge

Semana Santa – De Hellige Uge – er ugen op til påske søndag, hvor enhver spansk by ser en række religiøse optog udfolde sig i gaderne. Processioner kaldes de. Men hvor optogene i det sydlige Spanien og Andalucien er mere spektakulære og glamourøse, er de her i Benavente og den nordvestlige Castilla y León region, af mere dyster karakter.

Fælles for dem alle er at de arrangeres af de religiøse broderskaber som tilhører hver kirke i byen, og som under optogene fragter 'flåder' rundt i gaderne, som afbilleder bibelske handlinger – eksempelvis Jesus på korset. Hvert broderskab med sine dragter og sine traditioner.

I en by som Benavente med nær 20.000 indbyggere er der flere kirker, og optog hver dag i ugen. Denne aften byder på 'den stille procession', hvilket forklarer hvorfor de normalt højlydte Spaniere, er mere afdæmpede her i gaden. 

Folk i rød-hvide kjortler og spidse hætter er allerede gledet forbi os. Hætterne har en snert af uhygge over sig, hvilket dog er en misfortolkning. 'Capriotes' som de kaldes, er nemlig et symbol på selvydmygelse – og at bøde for sine synder. Et historisk symbol fra dengang dødsdømte blev ført gennem gaderne, og ydmyget af folket.

'bummm bummm bummm'... en rytmisk tromme sætter takten fra kirkens port for enden af gaden, og et større marchorkester med blæseinstrumenter stemmer i med triste toner. Efterfulgt af en gruppe som bærer på optogets største fløde, der 'danses' gennem gaden i vuggende bevægelser - fra side til side.

Led mig i tapas'ens fristelse

Mens vi i Danmark skåler i snaps, er der her ingen sild, men seriøse miner. Den store kontrast er et spændende autentisk indblik i den religiøse del af Spanien. Ikke mindst her i en provinsby langt udenfor masseturismens lange arme, hvor man virkelig føler sig som eneste udefrakommende.

Jeg savner hverken snaps eller sild, men er alligevel begejstret for at vi runder aftenen af med et tapastogt, og med kærestens tante som lokalkendt guide. For jeg tilbeder den spanske tapaskultur, og det er nærmest en religion at finde den bedste tortilla, chorizo og jamón.