Mørket
har sænket sig over provinsbyen Benavente, og min blitz giver
nærmest genlyd i i stilheden - og det er selvom mange af byens
borgere er stimlet sammen langs fortorvene her i den smalle gade. Her
venter de alle på én af årets helt store begivenheder.
Hvor
påsken hjemme i Danmark for de fleste er lige med rigelige mænger
af Kinderæg og kolde 'kylle kylle', er den her i Spanien for mange
katolikker udelukkende en religiøs affære. Selvom der naturligvis
også er mange der fortolker tingene på deres egen måde.
Den Hellige Uge
Semana
Santa – De Hellige Uge – er ugen op til påske søndag, hvor
enhver spansk by ser en række religiøse optog udfolde sig i
gaderne. Processioner kaldes de. Men hvor optogene i det sydlige
Spanien og Andalucien er mere spektakulære og glamourøse, er de her
i Benavente og den nordvestlige Castilla y León region, af mere dyster karakter.
Fælles
for dem alle er at de arrangeres af de religiøse broderskaber som
tilhører hver kirke i byen, og som under optogene fragter 'flåder'
rundt i gaderne, som afbilleder bibelske handlinger – eksempelvis
Jesus på korset. Hvert broderskab med sine dragter og sine
traditioner.
I
en by som Benavente med nær 20.000 indbyggere er der flere kirker,
og optog hver dag i ugen. Denne aften byder på 'den stille
procession', hvilket forklarer hvorfor de normalt højlydte Spaniere,
er mere afdæmpede her i gaden.
Folk i rød-hvide kjortler og spidse
hætter er allerede gledet forbi os. Hætterne har en snert af uhygge
over sig, hvilket dog er en misfortolkning. 'Capriotes' som de
kaldes, er nemlig et symbol på selvydmygelse – og at bøde for
sine synder. Et historisk symbol fra dengang dødsdømte blev ført
gennem gaderne, og ydmyget af folket.
'bummm
bummm bummm'... en rytmisk tromme sætter takten fra kirkens port for
enden af gaden, og et større marchorkester med blæseinstrumenter
stemmer i med triste toner. Efterfulgt af en gruppe som bærer på
optogets største fløde, der 'danses' gennem gaden i vuggende
bevægelser - fra side til side.
Led mig i tapas'ens fristelse
Mens
vi i Danmark skåler i snaps, er der her ingen sild, men seriøse
miner. Den store kontrast er et spændende autentisk indblik i den
religiøse del af Spanien. Ikke mindst her i en provinsby langt
udenfor masseturismens lange arme, hvor man virkelig føler sig som
eneste udefrakommende.
Jeg
savner hverken snaps eller sild, men er alligevel begejstret for at
vi runder aftenen af med et tapastogt, og med kærestens tante som
lokalkendt guide. For jeg tilbeder den spanske tapaskultur, og det er
nærmest en religion at finde den bedste tortilla, chorizo og jamón.