mandag den 30. maj 2016

Når Madrid er delt i to

Arkiv-foto: Real Madrid vs Atlético Madrid


De tunge tordenskyer har truet over byen hele dagen, og da dråberne igen begynder at falde tungt spurter vi mod nærmeste bar for at søge ly for regnen. Tordenvejret er nærmest symbolsk, for hele dagen har der været ”elektricitet” i luften. Det er finaledag i Champions League, og Madrid har ikke bare én men begge fodboldgiganter repræsenteret i det aller fineste selskab. Derfor er stemningen højspændt. Madrid er delt i to.

Allerede først på eftermiddagen da vi ankommer til centrum lades der op til kampen, og overalt vrimler det med folk i fodboldtrøjer. De rød-hvid stribede fra Atlético og de hvide fra Real, der begge bærer håbet udenpå. Og ved mange barer er grupper af venner samlet, mens slagsangene allerede tirrer gennem luften. Nogle tilforladelige, andre knap så pæne. Men selvom stemningen er spændt er der ikke tegn på optræk til ballade, og naturligt er mange venne-grupper et miks af hvidt og stribet. Håneretten hænger i luften. Selv adskillige kærestepar ses med hver sin klubfarve. Selv uden at være ”daglig” fodboldentusiast må man vælge side. Med eller uden striber.

Real Madrids hjemmebane i bydelen Chamartín, Estadio Santiago Bernabéu


Det specielle ved denne dag er ikke blot rivalernes opgør der bringer enorme følelser i spil. Det er at der ingen kamp er i Madrid denne aften. For finalen spilles godt 1.500 kilometer mod nordøst, i den italienske mode-by Milano. Derfor er tusindvis af de mest passionerede fans ”bortrejst på dagen”, mens resten er henvist til tapas-barer og storskærms-arrangementer overalt i Madrid. Det er i hvert fald nemt at få øje på hvilke beværtninger der har tv, og hvilke som får sig et par rolige timer.

Den bar vi søger ly for regnen hos ligger ved Plaza de Santo Domingo, og det viser sig at vi har heldet med os. Vi havde ikke de store forhåbninger for en plads i storskærmens skær, her blot 15 minutter før kampstart, men vi får tildelt et reserveret-bord på første parket, fordi folk ikke var dukket op til tiden. Her er vi omgivet af folk fra begge lejre, så vi har god udsigt til de store følelsers kamp.

Atlético Madrids hjemmebane ved Manzanares-floden, Estadio Vicente Calderón


Og som kampen skrider frem får de begge lov at juble, og man tænker nærmest at det er en selvfølge at dette drama skal trækkes ud i overtid og straffespark for at finde vinderen. Og mens Atléticos dicible beder til de højere magter, om revanche for det hjerteskærende finale-nederlaget til selvsamme rival for to år siden – så håber de sejrsvante Real-supportere på den dominerende 11. Champions League titel.

Selv er jeg ikke den store fodboldfan, men har som tidligere nævnt på bloggen taget Atlético til mig, for deres evige underdog-rolle og den lokalfølelse der følger med – hvorimod Real længe har været en International gigant. Derfor håber jeg naturligvis på at pilen denne aften peger den anden vej for en gangs skyld.

Og derfor gør det ondt at se at folk i striber omkring mig igen må bøje hovederne, da straffesparkskonkurrencen nøjagtigt tipper den anden vej. Igen. Jubelbrøl hos de hvid-blusede, som traditionen tro kan indtage Cibeles-fontænen foran byens rådhus – mens Neptunos ditto længere nede ad vejen må spejde langt efter fest og farver.


- Se videon for at få fansenes reaktion på afgørelsen!

På baren, forstummer jublen, mens der ”takkes for kampen” fansene imellem, og man fornemmer nærmest en oprigtig medlidenhed med Atlético, selv blandt det fejrende folk. Og mens de kan indtage nattelivet med armene i vejret, fyldes aftenens sidste metroer med triste folk i striber. Endnu engang var de millimeter fra triumfen. Mandag morgen bliver mere end almindeligt tung...


Nederlaget var dråben for mig. Jeg må gøre noget. Derfor tager jeg søndag eftermiddag bussen indtil Atléticos stadion, Vicente Calderon, hvor der selv ”dagen derpå” er passionerede tilhængere som venter trofast på en guidet tour rundt i klubbens museum. Jeg smutter forbi de lidende fans og ind i butikken, og her erhverver jeg mig min første fodbold-souvenir i Madrid. Måske jeg kan vende heldet for ”Los Rojiblancos”.




* Som en lille side-note kan jeg nævne at næste års Champions League finale - med eller uden deltagelse fra Madrid - spilles i den walisiske hovedstad Cardiff. Læs mere om denne spændende by på min online rejseguide
www.oplevcardiff.dk

torsdag den 26. maj 2016

Nye insider-tips fra Madrid

Mine to nyeste artikler med spændende insider-tips til Madrid kan nu findes online:

Kvindemagasinet ALT for damerne bragte for nylig min artikel om tapas-kulturen i Madrid, med tips til hvad man skal smage og hvor man skal finde nogle unikke spise-steder. Læs den HER

Den fremragende danske rejseblog Rejseblokken.dk har netop bragt min artikel med 10 personlige favoritter i Madrid, hvor du finder tips til både restauranter, forretninger, caféer og kulturelle hotspots, som jeg elsker her i hovedstaden. Læs den HER

mandag den 9. maj 2016

Nye tips til Madrid på engelsk...

I fredags udgav den engelsk-sprogede blog Like A Local Guide min seneste artikel med insider-tips til Madrid. Denne gang med 7 ting man kan underholde sig med, på de få dage hvor det regner her i hovedstaden. Læs artiklen HER

Like A Local Guide kan i øvrigt downloades som en app, med lokale tips til et hav a byer verden over. Find mine og andres tips til Madrid HER

onsdag den 4. maj 2016

Hverdag og weekendture



Morgen-mylderet er tæt i Madrids metro, hvor folk strømmer gennem de underjordiske gange, op og ned ad rulletrapper og ud på perronerne. Det er en naturlig del af hverdagen her i storbyen – at man skynder sig gennem stationerne for at nå det først mulige tog. Ikke mindst her i Madrid, hvor den hårde økonomiske situation for år tilbage skar ned på frekvensen af afgange. Der går dog stadig sjældent mere end 4-8 minutter mellem hver tog.

Men tiden er kostbar, når man arbejder mange timer og skal skifte flere gange mellem forstad og centrum, og dermed risikerer at skulle vente igen og igen. Selv har jeg dog udviklet lidt et anti-metro kompleks. Jeg prøver at tage det stille og roligt, og ikke lade mig suge med i strømmen på rulletrappen, men i stedet tage den gode gamle ”fysisk krævende” udgave når der er travlest. Jeg lader også mobilen ligge i lommen, for det er under en metro-tur der bare skal overstås at idéer og tanker dukker op. Men mobil-skærmene har tag i langt de fleste pendlere i metroens vogne, mens de vrider sig gennem undergrunden.

Puerta del Sol


Mens min kæreste tager et kursus i centrum, møder hun ”tidligt” hver anden dag, og på disse dage tager jeg med ved samme tid for at skrive på caféerne i centrum. Jeg står som regel af ved enten Puerta del Sol eller Plaza del Callao, og har så 15-20 minutter til en lillle gåtur før min stamcafé i Malasaña-kvarteret åbner kl. 10. Det samme gælder i dag, hvor Jeg krydser Gran vía og tager plads på den beskedne Plaza de la Luna, mens solen stiger mod de forudsagte 27 grader denne forårsdag. En varme der dog efter sigende trækker ustadigt vejr med sig efterfølgende.

Præcis kl. 10 træder jeg ind af døren på Café de la Luz, tager plads i min sædvanlige lænestol i fjerneste hjørne og nikker et Gracias til servitricen, som efterhånden blot spørger om min kaffe skal være ”con leche” (med mælk). Det er rart at føle sig hjemme i metropolen.

Zaragoza og San Sebastián
Den forgangne weekend bød på en lille tur til Zaragoza, beliggende midt mellem Madrig og Barcelona. Mit første besøg i denne spændende by og i regionen Aragón. Zaragoza nås på godt 4 timer i bus fra Madrid, og med ALSA busserne er priserne noget lavere end hvis man skulle tage toget. Vi gav godt 100 kroner per person hver vej (afhængigt af datoer), så det ville næsten være en skam ikke at besøge byen med den imponerende El Pilar katedral, moderne arkitektur, farverig gadekunst og det livlige tapas-område ”El Tubo” i den gamle bydel.

Zaragoza by night


Bussen på denne rute var i øvrigt overraskende komfortabel, og bød på en ”tablet” indbygget i hver sæderyg, så man kunne nå en film eller to på vejen. Man må dog heller ikke glemme at lade øjnene glide over de forbipasserende landskaber, som under turen disker op med alt fra sneklædte bjergtinder, frodige grønne bakker og dale, samt en gigantisk vindmølle-park.

Madrid er i det hele taget perfekt placeret til weekendture, med flere ”bælter” af yderst seværdige byer udenom – og med de nærmeste attraktioner blot en halv times kørsel væk.

Lidt længere er der til den nordlige kyst ved Biscay-bugten, hvor vi tager til i den kommende weekend, og besøger San Sebastián i Baskerlandet. Byen som er Europæisk Kulturhovedstad her i 2016, sammen med Wroclaw i Polen. Denne gang tager vi dog bilen og tager på en lille ”road trip” gennem det nordspanske. Mulighederne er mange med base i Madrid.