Kulørte Cuenca

De tunge grå skyer truer over Madrid, da vi forlader hovedstaden ved 10-tiden fredag formiddag, og sætter kursen mod sydvest. Vi har sat os for at udforske de mange mindre byer ude omkring hovedstaden, og i dag går turen til Cuenca, som nås på to timer i bus.

Byen med den UNESCO-listede gamle bydel er hovedstaden i Cuenca-provinsen, og en del af regionen Castilla-La Mancha. Et par hurtige klik på Google har afsløret en yderst fotogen by, så min gode ven Nikon ligger utålmodigt og venter i kameratasken, til trods for en vejrudsigt der skyder en hvid pil efter en blå himmel.

Montmartre i Gran Canyon

Vi tjekker ind på et hotel i den 'moderne' del af byen, da der er mange penge at spare her, hvis man ikke har noget imod at gå de 10-15 minutter til foden af klipperne. 

Her hæver den historiske del af byen sig op mellem de to dybe kløfter, med en labyrint af stejle og smalle gader - som Montmartre placeret i Gran Canyon. Så selv ikke det lettere triste vejr kan holde smilene, da vi begiver os op mod San Pablo broen, med udsigt til Cuencas berømte vartegn, de hængende huse.

Landskabet er yderst dramatisk her, hvor den smalle Huécar-flod skærer ind gennem slugten. Med de træklæde bjergsider, en metalbro der minder om en gigantisk væltet kran, og husene der bogstaveligt talt hænger uden på klipperne over den dybe kløft. Derudover troner Cuencas 'parador' - et tidligere kloster - på en klippetop, og tilbyder byens smukkeste overnatningsmulighed.

Stejle gader - farverige facader

Den smalle bro er ikke for dem med højdeskræk, men belønningen på den anden side er turen værd. Her venter Plaza Mayor med den smukke katedral, omringet af farverige husfacader med hvide rammer om vinduer og døre. En karakteristik der foreviges i skarpe grafiske linjer, i det nærliggende lille galleri, Colores – og som nu pryder væggen over mit arbejdsbord.

Morteruelo

Det er en drøm at gå på opdagelse i Cuencas idylliske gader, og at nyde udsigten til det spektakulære landskab der omkranser byen – selv på en gråvejrsdag. Ligeledes er det interessant at fornemme de lokales stolthed over byen, og åbenheden overfor turister.

Med trætte lægmuskler og et fyldt memorykort, går turen tilbage mod den nye bydel. Her er Calle San Francisco centrums mest livlige tapasgade, og vi skal naturligvis prøve en af de lokale delikatesser – morteruelo. En lun vildtpaté som gør det formidabelt godt med en kold øl, i den moderne udgave af en klassisk tapasbar, Méson Jose.

Der er meget mere at se, mere at smage på, og mere at fortælle – og jeg vil helt sikkert tilbage til kulørte Cuenca. En fantastisk udflugtsmulighed på en ferie i Madrid.

Fakta

- Fra Mendez Alvaro stationen i Madrid, kan man kan tage med Avanza Bus til Cuenca for €26,50 tur/retur.

- Alternativt kan man tage toget fra Atocha stationen. Med AVE toget tager turen under en time.

I Cuenca jager de hunde

Pulsen kører på højtryk mens vi zigzag'er mellem de parkede biler. En bil bremser op og hornet trykkes i bund. Sveden pibler frem på panden mens vi desperat forsøger at følge trop med den fortabte uldtot – som åbenbart ikke vil sit eget bedste.

For ti minutter siden kom den dækken-klædte grå puddel vimsende over gaden alene – mens vi spejdede efter en ejer der aldrig kom. Og fordi vi ikke vil have en fladmast pelsbold på samvittigheden, inden vi forlader ellers idylliske Cuenca, har vi sat jagten ind for at indfange det undslupne kæledyr. Men hver gang vi nærmer os kræet, sætter den farten op, eller løber ud på gaden mellem eftermiddagstrafikken i centrum, så vi flere gange lukker øjnene og venter på et 'bump'.

Hundekiks

Folk tror naturligvis vi jagter vores egen hund, og flere sætter efter den – men forgæves.

Efter et kvarter er den ude af syne, og en tilfældigt forbipasserende patruljevogn får et 'signalament' af flugtkongen. Vi puster ud indenfor på den italienske iscafé og nyder et velfortjent hvil med udsigt til gågaden, da den lille grå køter minsandten kommer trissende udenfor ruderne, som om intet var hændt.

Men inden vi får kastet os ud af døren er den igen over alle bjerge.

Vi må slukørede forlade Cuenca uden heltestatus som hundeindfangere. Jeg havde ellers allerede forestillet mig selv som bronzeskulptur på torvet i den gamle bydel.

Måske noget i denne stil? - bare med mig og en puddel

Insider tips til Condé Nast Traveler

Igennem nogle måneder har jeg skrevet om Madrid hos den Internationale online rejseguide Likealocalguide.com - en fantastisk side med lokale insidertips til mange spændende byer i hele verden.

Like A Local Guide bragte fornylig min artikel '10 Best Free Things To Do In Madrid', og denne artikel er nu blevet offentliggjort på det amerikanske rejsemagasin Condé Nast Traveler's hjemmeside cntraveler.com

Det swinger i Huertas

Det oser af jazz bag den mørkegrønne facade og de hvide gardiner, på Calle de las Huertas nummer 22. Beliggende i Madrids charmerende Huertas kvartér, lidt syd for Puerta del Sol. Herinde på Café Jazz Populart, er man som teleporteret til én af de klassiske jazz klubber i New York eller New Orleans, med de hvide marmorborde, de mørke træmøbler, den dæmpede belysning og de utallige sorthvide fotos, der pryder væggene sammen med de ophængte instrumenter. Man er slet ikke i tvivl om at luften førhen var tyk af cigaretrøg, som blandede sig med tonerne fra musikerne på den lille scene.

Selv er jeg stadig nybegynder hvad angår jazz og blues, men har en idé om at fans af netop disse genre er nogle af de mest inkarnerede musikelskere der findes. Der er så meget historie og kultur i jazz og blues. En kultur som har været dyrket fuldt ud hos Populart i over 20 år. Og listen af store nationale og Internationale musikere der har lagt vejen forbi denne lille klub i Madrid, er blevet lang.

Erfarne toner

Èt af de bands der vender hyppigt tilbage er Canal Street Jazz Band, hvis få originale medlemmer fornylig kunne fejre 45 års jubilæum, mens resten er kommet til siden starten i 1967!

Efter 45 år sammen burde man kunne finde melodien, og det er da heller ikke noget problem for disse erfarne herre, som spiller klassisk dixieland jazz så det svinger helt ud på gaden. Trods en anslået gennemsnitsalder på mindst halvtreds, er der fuld blæs på både trombonen, trompeten, pianoet, elbassen og trommerne.

To gange har jeg haft fornøjelsen af disse herres selskab i den stopfyldte jazzhule, hvor tjeneren har sit hyr med at navigere mellem siddende og stående gæster. En god plads kræver at man booker et bord – hvilket kun kan gøres på dagen fra kl. 18, og ellers kan man møde op og hænge ud i baren. Entreen og musikken er reelt gratis, men priserne på drinks er spædet op med et par euro eller tre, så det hele giver mening i sidste ende.

Er du til jazz, er et smut forbi Populart et absolut must på en ferie i Madrid.

Tjek programmet på caféens hjemmeside. www.populart.es