Det
er søndag i Madrid, og ved busstoppestedet i forstaden Carabanchel
Alto advarer lystavlen om ekstra pres på den offentlige trafik
omkring dagens fodboldkamp på Estadio Vicente Calderón –
hjemmebanen for Atlético de Madrid. Og da vores bus når
Manzanares-flodens sydlige bred, vrimler det allerede med indianere i
alle aldre.
'Los
Indios' (Indianerne) er ét blandt flere kælenavne for det stribede
Madrid-mandskab, og én forklaringerne går op at det traditionsrige
stadion står som en tippi ved flodens bred. Her er det dog ikke
krigs-malede striber på kinderne, men i stedet rød-hvid stribede
fodboldtrøjer, der præger bybilledet – mens tusindvis af fans
finder vej til stadion.
Jeg
er ikke selv den vilde fodboldfan, men har alligevel taget
underdogs'ne fra Atlético til mig, siden jeg mødte min kæreste fra
Madrid for fire år siden. Jeg har dog stadig min første kamp på
Calderón til gode, og denne solrige søndag byder i stedet på en
tur langs floden.
To "ufo-spillende" gademusikanter |
Her
vrimler det – ikke med indianere – men med Madrileños som er ude
og nyde det flotte forårsvejr. Her cykles, rulleskøjtes, leges og
hundeluftes i det imponerende parkområde Madrid Río, som for få år
tilbage langt om længe fik integreret den oversete flod i de lokales
fritidsplaner. Og med et hav af stisystemer, naturlegepladser,
caféer, fodboldbaner, en skaterpark og andre rekreative zoner, er
her noget for alle.
Fra kød til kunst
Følger
man flodens nordlige bred fra den historiske bro, Puente de Toledo,
og forbi dens futuriske fætter, Puente de Arganzuela, når man til
Madrids tidligere kødby 'Matadero', som jeg tidligere har omtalt her
på bloggen. I dag er hele området omdannet til et kultur og
kunst-kompleks af dimensioner, og med gratis adgang er det et
fantastisk sted af tilbringe et par timer.
En del af det mægtige 'Matadero'-kompleks |
Et par nyder solen ved en tidligere slagtehal |
Her
kan man udforske de skiftende udstillinger af f.eks. foto- og
installationskunst i de enorme haller, eller hænge ud med de lokale
omkring den åbne plads og ved caféerne som er tilknyttet stedet.
Som kontrast til kød-hallernes blodige historie, vrimler her i dag
af liv.
Da jeg efter et par timer når tilbage til området nær Estadio Vicente Calderón er fodboldbraget slut og indianerne strømmer igen ud i byens gader – med armene strakt mod den skyfrie aftenhimmel og en 3-0 sejr over Granada i baglommen. Et mesterskab er pludselig indenfor rækkevidde.
Sejrsglæde hos Atlético-fansene langs Manzanares-floden |