Glem chokoladeæg og snaps

Mørket har sænket sig over provinsbyen Benavente, og min blitz giver nærmest genlyd i i stilheden - og det er selvom mange af byens borgere er stimlet sammen langs fortorvene her i den smalle gade. Her venter de alle på én af årets helt store begivenheder.

Hvor påsken hjemme i Danmark for de fleste er lige med rigelige mænger af Kinderæg og kolde 'kylle kylle', er den her i Spanien for mange katolikker udelukkende en religiøs affære. Selvom der naturligvis også er mange der fortolker tingene på deres egen måde.

Den Hellige Uge

Semana Santa – De Hellige Uge – er ugen op til påske søndag, hvor enhver spansk by ser en række religiøse optog udfolde sig i gaderne. Processioner kaldes de. Men hvor optogene i det sydlige Spanien og Andalucien er mere spektakulære og glamourøse, er de her i Benavente og den nordvestlige Castilla y León region, af mere dyster karakter.

Fælles for dem alle er at de arrangeres af de religiøse broderskaber som tilhører hver kirke i byen, og som under optogene fragter 'flåder' rundt i gaderne, som afbilleder bibelske handlinger – eksempelvis Jesus på korset. Hvert broderskab med sine dragter og sine traditioner.

I en by som Benavente med nær 20.000 indbyggere er der flere kirker, og optog hver dag i ugen. Denne aften byder på 'den stille procession', hvilket forklarer hvorfor de normalt højlydte Spaniere, er mere afdæmpede her i gaden. 

Folk i rød-hvide kjortler og spidse hætter er allerede gledet forbi os. Hætterne har en snert af uhygge over sig, hvilket dog er en misfortolkning. 'Capriotes' som de kaldes, er nemlig et symbol på selvydmygelse – og at bøde for sine synder. Et historisk symbol fra dengang dødsdømte blev ført gennem gaderne, og ydmyget af folket.

'bummm bummm bummm'... en rytmisk tromme sætter takten fra kirkens port for enden af gaden, og et større marchorkester med blæseinstrumenter stemmer i med triste toner. Efterfulgt af en gruppe som bærer på optogets største fløde, der 'danses' gennem gaden i vuggende bevægelser - fra side til side.

Led mig i tapas'ens fristelse

Mens vi i Danmark skåler i snaps, er der her ingen sild, men seriøse miner. Den store kontrast er et spændende autentisk indblik i den religiøse del af Spanien. Ikke mindst her i en provinsby langt udenfor masseturismens lange arme, hvor man virkelig føler sig som eneste udefrakommende.

Jeg savner hverken snaps eller sild, men er alligevel begejstret for at vi runder aftenen af med et tapastogt, og med kærestens tante som lokalkendt guide. For jeg tilbeder den spanske tapaskultur, og det er nærmest en religion at finde den bedste tortilla, chorizo og jamón.

På 'tapas crawl' i Benavente

Tapas og to 'Cortos'

At bo i Madrid er det optimale udgangspunkt for at udforske mere af fantastiske Spanien. Hvor de fleste er godt bekendte med ferie-favoritterne Mallorca, Barcelona og de kanariske øer, er det de færreste der tager turen til de områder der går lige under charter-radaren. Vidste du for eksempel at man kan stå på ski i Sydspanien? Eller at det nordvestlige hjørne af landet byder på landskaber der minder om Skotland og Wales?

Sidstnævnte er netop hvad vi satte kursen mod fredag eftermiddag.

Min spanske svigerfamilie stammer nemlig fra regionen Galicien, hvor flere af dem stadig bor og samles hos bedsteforældrene i mange weekender. Det er første gang jeg skal møde dem, og første gang at jeg skal opleve Galicien. Denne gang deles turen dertil dog op over to dage, med første stop hos min kærestes tante i Benavente. En mindre by i den nordspanske region Castilla y León, godt 270 kilometers bustur fra Madrid.

Hvor peberet gror

Peberboderne stod frit tilgængelige om natten på torvet i Benavente

Vi ruller ind på busstationen i Benavente ved 21-tiden, og meget belejligt til spansk spisetid. Tanten byder os velkommen i sin hyggelige tre-værelses lejlighed, der trods størrelsen og den centrale beliggenhed i centrum, koster under det halve af vores lille lejlighed i Madrid. Denne aften dufter hele opgangen af stegte peberfrugter, for byens torv åbnede den årlige 'peber festival' tidligere på dagen.

Duften giver appetit og vi smutter ud for at starte en traditionel 'tapas crawl', hvor man helt som den klassiske pubcrawl går fra bar til bar smager på forskellige delikatesser. Tanten tager selv turen hver torsdag aften med en veninde, og har derfor værdifuld insider-viden til de bedste steder.

Gratis tapas

'El Gallego' - Galicisk bar i Benavente

Vi lægger ud på et hyggeligt sted på det første hjørne af byens tapas-hovedgade, og det går hurtigt op for mig at priserne langt fra er ligeså pebrede som festivallen på torvet. Her er traditionen den at man bestiller et lille glas øl kaldet en 'corto', og så følger et stykke valgfri tapas med - ganske gratis. For tre cortos og tre stykker lækker tapas lyder regningen på €2.70 - kun lidt over 20 kroner! Og senere skulle det blive endnu billigere.

Efter at have lagt forsigtigt ud med et lille stykke pizza, byder den næste bar med tyrefægter-tema på en lækker krydret version af den elskede chorizo-pølse. Dernæst tortilla (kartoffelomelet) med tun og mayo, hjemmelavede kartoffelchips med bacon, albondigas (kødboller), og sidst men bestemt ikke mindst figón – indbagt chorizo og ost.

Alle små delikate portioner som vi nyder på seks forskellige og livlige barer, hvor snakken flyder lystigt mellem de lokale, mens tapas og cortos langes over disken. Jeg kunne bestemt godt vænne mig til denne tradition og disse priser! Og efter en rundtur i Benavente by night med vores lokale 'guide', er jeg varmet op til de galiciske godbidder, jeg ved der venter mig næste dag.