onsdag den 28. december 2016

3 nytårstraditioner i Madrid

12 druer på dåse - specifikt pakket til Madrids største nytårstradition


Ligesom med julen så har hvert land - og til tider hver by - sine traditioner når det kommer til at skyde nytåret ind på behørig vis. Og i den spanske hovedstad er der tre traditioner der er specielt gode at kende til, hvis man vil have en god start på det nye år - eller undgå at gå sulten i seng.

De 12 druer
Den største og mest populære nytårstradition i Madrid inkluderer 12 vindruer og finder sted midt i menneskemylderet på ikoniske Puerta del Sol. Traditionen foreskriver at man skal spise en drue for hvert slag på uret når klokken slår midnat - hvilket siges at bringe held i det nye års 12 måneder. Meget praktisk sælges de "heldige druer" endda på dåse - lige klar til den store aften.

Rødt undertøj
Ligesom med druerne, så er der endnu en måde hvorpå at man kan sikre sig held i det kommende år - omend mindre synligt end førstnævnte. Det siges nemlig at bringe held hvis man bærer rødt undertøj nytårsaften. Derudover bruges vores egen tradition med at hoppe ned fra en stol også på disse kanter, så en kombination af druer, rødt undertøj og stolehop vil med sikkerhed sikre dig den store lottogevinst i 2017.

Den hyggelige passage ved det historiske Chocolatería San Ginés i Madrid


Churros hos San Ginés
I Spanien er det modsat Danmark ikke almindeligt brugt selv at fyrer fyrværkeri af i gaderne, selvom det naturligvis kan forekomme. Men det meste fyrværkeri arrangeres og præsenteres altså fra officiel side. Og når den sidste raket er brændt ud, og den sidste flaske er tømt, så søger mange madrileños mod det velduftende og historiske Chocolatería San Ginés. Her serveres 'Chocolate con Churros' 24 timer i døgnet året rundt, og der er bestemt ikke mindre tryk på i det nye års første spæde timer, når truende tømmermænd skal druknes i tyktflydende chokolade.


fredag den 16. december 2016

Min seneste Madrid-artikel hos Like A Local



Min seneste engelsk-sprogede artikel hos Like A Local Guide sætter ligeledes fokus på julen i den spanske hovedstad. Læse den HER


søndag den 11. december 2016

Juleguide i ALT for damerne





















Køb magasinet 'ALT for damerne' (uge 49) inden torsdag, hvor du lige nu finder min 5-siders juleguide til Madrid. 

søndag den 4. december 2016

Lys i mørket



Det er et tilløbsstykke når julebelysningen tændes i Madrids gader. Ikke blot for de lokale madrileños, men generelt for mange spaniere som gerne rejser til hovedstaden langvejs fra. Og det er nu over en uge siden at den sidste pærer blev skruet i, og der blev tændt på kontakten - hvilket er lige med næsten ufremkommelige gader i weekenderne.



Så  er der meget mere plads at nyde det julepyntede centrum på, hvis man tager derind en eftermiddag midt på ugen. På et tidspunkt hvor mange lokale stadig sidder solidt plantet i kontorstolene i de høje skyskrabere. Men nu er det ganske vist at Madrid igen glimter og lyser og i vintermørket - med Plaza del Sols himmelstræbende juletræ og Plaza Mayors historiske julemarked, som de største magneter.



"Træet" af metal ved Sol synes smukkere end de seneste år, og julemarkedet har også fået et boost med nye røde træboder. Der er skarp konkurrence om de julerejsende blandt Europas hovedstæder. Plaza del Callao ved Gran Vía er også blevet udstyret med et gyldent "træ", ved siden af den enorme julepynts-pakkede hytte fra stormagasinet El Corte Inglés. Specielt her ved Callao er det heller ikke til at overse, at politiovervågningen er gået et niveau op her i den travle tid. Et skår i hyggen - eller blot mere tryghed?



Cortylandias gigantiske mus stemmer nu atter i med deres populære ørehænger flere gange dagligt - et show på godt et kvarter, som trækker mange folk på gaden foran den flotte facade. Og hyggen når nye højder i det lille stræde hvor populære Chocolatería San Ginés gemmer sig, og serverer 'chocolate con churros' døgnets 24 timer. Madrids bedste alternativ til gløgg og æbleskiver.



Følg Kridhvid i Madrid på Facebook for de seneste updates og "bonus materiale" - og lige nu kan du finde en lille video med julestemning fra Madrid.

mandag den 21. november 2016

Juletid i Madrid



De  metalliske juletræer er rejst på Plaza del Callao og på Puerta del Sol. Stormagasinet El Corte Inglés' midlertidige vinterhytte er ved at tage form, og lyskæderne er spændt ud over gader og stræder. Så nu mangler der bare at blive trykket på kontakten - så julen kan skydes igang her i hovedstaden.

Selv de gigantiske mus på El Corte Inglés' facade tripper for at komme igang med at synge julen ind. "Cortylandia"-facaden er ikonisk for Madrid, og er efterhånden en mangeårig tradition som har tag i både børn og voksne. Og så er den naturligvis en yderst succesfuld reklame for stormagasinet, som er en shopping-magnet hele året rundt, og ikke mindst i december.



Det vrimler allerede med tidlige gave-jægere i weekenderne, så det tager sin tid at drible ned gennem Calle Preciados og krydse Puerta del Sol. Køen er også allerede alenlang hos lotteri-forretningen Doña Manolita, og man kan ikke undgå at ryste lidt på hovedet over dem som frivilligt står i kø i timevis for at købe deres jule-lotteri netop her - når de kunne gøre det samme på 2 minutter ved lotterisælgeren på gaden. Men Doña Manolita "bringer held", og mange får gevinst netop her. De færreste af de "overtroiske" tager sandsynlighedsregningen - altså antal solgte lotterisedler - op til overvejelse.



På  Plaza Mayor er det historiske julemarked også ved at skyde op. Og det ser ud til at det i år bliver større end længe, med et hav af store røde borg-lignende boder, fordelt over hele pladsen. Snart åbnes lugerne til bunkevis af krybbespilsudstyr og julelækkerier. Der er ikke så meget "nisseri" her som i Norden, men blomsterforretningen La Real i Calle Independencia har fundet plads til en enkelt...



Følg Kridhvid i Madrid på Facebook for ekstra inspiration og bonus-materiale...

fredag den 11. november 2016

Smag for Spanien



Én af de ting man bliver inspireret af når man bor i Spanien er de lokales passion for mad. En passion som i den grad smitter af, og med tiden tager man den med sig og lærer at værdsætte maden på en ny måde. Den klassiske spanske gastronomi er i sig selv ganske simpel. Det handler som regel oftest mere om nogle fantastiske råvarer og atmosfæren omkring dem, end om finurligt sammensatte kulinariske kompositioner.


'Keep it simpel'-attituden synes også at være baggrund for retten 'cachopo' - som er en traditionel specialitet fra den nordspanske region Asturien. 'Cachopo' er ganske enkelt skinke og ost "indbagt" i to skiver paneret kalvekød - som en spansk udgave af den klassiske Gordon Bleu. Men den smager fremragende og bliver i disse dage "fejret" i Madrid under en slags "cachopo-festival", hvor udvalgte restauranter disker op med hver deres cachopo-menu til specielle priser.



Derfor tog vi i går aftes ind for at prøve denne delikatesse hos restauranten 'El Cogollo' nær Madrids ikoniske Plaza Mayor - nærmere betegnet på Calle de la Lechuga = "Salatgade". Det var derfor meget passende at denne menu kom med en lækker salat som forret. En kontrastfyldt og smagsrig salat med gedeost, karameliserede valnødder, baconstykker og balsamico. Et helt måltid i sig selv.

Vores menu kostede blot €25 for to personer, hvor man deler én stor cachopo - som så til gengæld nærmest kan mætte tre personer, og som serveres med pommes frites og stegt rød peber. Dertil hørte en flaske æblecider, som er meget traditionsrig i Asturien. En tør og ikke særligt sød, men meget naturlig cider, som bør skænkes med lang stråle for at ilte den i glasset. Og det skulle naturligvis prøves. Skål og velbekomme!

El Cogollo er simpelt indrettet med med venlig betjening. Og den har efter sigende tidligere vundet en pris for sin cachopo. Vil du selv prøve en gang cachopo når du rejser til Madrid, så kan denne restaurant varmt anbefales. Normalprisen for denne ret ligger på  €18.

torsdag den 3. november 2016

Efterårs-magi i Retiro-parken



Efter 3 måneders fravær er jeg nu tilbage i Madrid, som siden jeg forlod den i højsommeren har skruet en anelse ned for temperaturen. Dog ikke mere end at den sidste uges tid har budt på bragende flot efterårsvejr, og flere gange med over 20 grader. Efteråret er et fantastisk tidspunkt at besøge den spanske hovedstad på. Nu hvor man ikke længere smelter på den bagende asfalt, og hvor der er tyndet pænt ud i turisterne.



Derudover står metropolens parker lige nu specielt smukt, klædt i sine gyldne og rustrøde nuancer, men stadig med overraskende meget grønt på toppen, set i forhold til i Danmark. Overgangen mellem efterår og vinter ligger trods alt længere fremme hernede. Den tynde vindjakke er fundet frem, men har indtil nu ikke været nødvendig. Det kan der dog blive lavet om på i den kommende weekend.



Når det spanske efterårs-vejr som i dag viser sig fra sin bedste side, så er det oplagt med en tur gennem altid uimodståelige Retiro - hvor der stadig er gang i gademusikanter selfie-skydende turister, omkring den store sø. Men det smukkeste område finder man omkring Palacio de Cristal - "Glaspaladset" - få minutters gang derfra.




Her soler skildpadderne, den hvide gås og de sorte svaner sig rundt omkring den lille dam, mens glaspaladset reflekteres smukt mellem træernes farverige kostume-skift. Ganske enkelt magisk!

I den kommende tid vil jeg atter komme med updates herfra hovedstaden - så følg Kridhvid I Madrid på Facebook for seneste nyt!

lørdag den 23. juli 2016

Hasta luego Madrid!



Varmen lægger for tiden tungt over Madrid, så det er måske ikke det værste tidspunkt at skulle undvære hovedstaden i et par måneder. Fra tirsdag morgen drager jeg på arbejdstur og efterfølgende ferie i Storbritannien, hvor spændende destinationer i både England og Wales venter - og siden en tur hjem over Danmark. Derfor er jeg først tilbage i Madrid i oktober, og klar med flere historier og tips herfra.

Indtil da kan du følge mine europæiske rejse-eventyr på min engelsksprogede blog: Travelooney Blog, hvor du finder masser af insider-tips og anekdoter fra mine ture. Gå heller ikke glip af live-updates og bonus-materiale på Travelooney Blog's Facebook side.

Følg med til Birmingham, Bristol, Bath og Cardiff, inden turen går mod vest og den naturskønne walisiske Pembrokeshire-region. Og sidst men bestemt ikke mindst en formidabel togrejse gennem det bjergrige nordlige Wales.

Tager du selv til Madrid i de kommende måneder kan jeg blot anbefale: Rigeligt af 'Tinto de Verano' og iskolde Mahou-øl.

Fortsat god sommer!

mandag den 18. juli 2016

Et kig bag facaden



Når man dagligt færdes i Madrid vænner man sig efterhånden til at passere storslåede bygningsværker og krydse ikoniske pladser, som Puerta del Sol og Plaza de Cibeles. Men slet ikke på den måde at man ikke længere nyder dem eller konstant får øje på nye detaljer. Der er så meget at se i Madrid, og selv efter års tilhørsforhold har jeg stadig uendeligt meget at opdage.

Så engang imellem lader jeg mig selv lege turist. Og det ville næsten være en skam, når nu operaen byder gratis indenfor, ikke at tage et kig bag facaden. En facade der arkitektonisk ikke ligefrem er blandt de mest spektakulære operahuse i verden - ja, faktisk er det et lidt af en bombastisk grå klods. Men omgivelserne er nogle af de mest seværdige i byen; den skønne plads/park med det eksotisk klingende navn, Plaza de Oriente, og den royale nabo, kongeslottet. Derfor er jeg ofte kommet her, og boede tidligere lige rundt om hjørnet.

Plaza de Oriente og Madrids imponerende kongeslot set fra operaens balkon


Operaen byder normalt på en hel række af tematiske og guidede ture, men denne søndag var der bogstaveligt talt "åbent hus" fra morgenstunden. Så vi tog tidligt ind til centrum for at koble os på køen, som var til at overskue på dette tidspunkt. Og da vi blev lukket ind var der så nærmest "fri leg" i hele hytten. Ja, det var faktisk overraskende frit, og man kunne på egen hånd udforske de mange etager, prøve samtlige 1746 bløde sæder hvis man ville (på nær de royale), og beundre de VIP-agtige lokaler som er kongeslottet værdige - ikke mindst restauranten med mahogni-søljer, blodrøde loftspaneler og dybblå stjernehimmel.


















Der var også interessant at se den gennemsigtige model af teatrets opbygning, som afslører at bygningsværket er ligeså stort under jorden, hvor de gigantiske kulisser rotere og gør det muligt med hurtige sceneskift. Og som bonus kunne man gå ud på den store balkon, hvor udsigten til Plaza de Oriente og kongeslottet er formidabel. Turen bag facaden gjorde det værd at stå tidligt op på en søndag, og jeg kan anbefale alle med interesse i teater, opera eller arkitektur at prøve en af de guidede ture på en ferie i Madrid. Eller måske endda at tage ind og opleve det i levende live. 'Teatro Real de Madrid' som er bygningens officielle navn, menes at være blandt de største kulturelle institutioner i Spanien, sammen med Madrid-museerne Prado og Reina Sofia.

Udendørsservering hos Chocolatería San Ginés i Madrid


Selv rundede vi vores lille søndagsudflugt af med et smut forbi en anden form for institution i Madrid, nemlig Chocolatería San Ginés, som er nævnt her på bloggen under 100% gato. Her er åbent 24 timer i døgnet, alle ugens dage, og her har man langet "Chocolate con Churros" over disken siden 1894. Denne solrige søndag sværmer de sort- og hvidklædte tjenere rundt om bordene udenfor, og balancerer elegant fyldte bakker på bare tre fingerspidser. Og trods travlheden er der tid og humør til at tage selfies med en gruppe af glade gæster.

lørdag den 25. juni 2016

Det bedste af to verdener



Bjerge klædt i grønt og gult, dramatiske kløfter og floder der snor sig roligt gennem landskabet. Galicien er en kæmpe kontrast til hverdagen i Madrids metropol, og sidste weekend tog vi en afstikker til denne naturskønne nordvestspanske region. Og det er ikke første gang, for min kærestes familie er herfra, hvor bedstemoderen på 88 fortsat bor i den lille bjerglandsby Argasvellas. En landsby der blot tæller to beboede huse, samt en række forlængst forladte stenhuse i forfald. Det bliver ikke meget mere autentisk.

Her løber familiens hunde frit omkring langs marker og skov, og med syv nye uimodståelige hvalpe var der denne gang sørget for ekstra underholdning. Det er i det hele taget svært ikke at forelske sig i Galicien, til trods for at jeg endnu ikke har set regionens mest populære byer, som pilgrimmenes højborg Santiago de Compostela og havnebyerne Vigo og A Coruña. Men charmen findes i lige så høj grad i de små lokale landsbysamfund, som er samlet omkring hyggelige torve, mellem kirker og borge, og mellem de endeløse hårnålesving i det bjergrige terræn.



Sidste weekend fik jeg også mulighed for at opleve det meget lokale og traditionsrige marked, som finder sted to gange om måneden i den nærliggende by Castro Caldelas. En by med godt 1300 indbyggere. Og her har markedet fundet sted så længe bedstemor kan huske. Men hvor det førhen var stedet hvor man handlede med levende dyr, som kvæg og heste, finder man i dag alt fra kød og grøntsager til sandaler og Barcelona-trøjer.

Vigtigst er dog de kogte blæksprutter, som tilberedes som "Pulpo a la Gallega", og som er en af de mest traditionelle og elskede retter på disse kanter. Det ser godt nok en smule makabert ud når blækpruttens tentakler stikker op af vandet gryden, og efterfølgende klippes i mundrette stykker. Men det er overraskende delikat når de anrettes på de små tallerkener i træ, overhældes med olivenolie og drysses med groft salt og paprika. Snup blot en tandstik og gå ombord.

Weekend bød også på en lokal-guidet køretur med onkel Paco, ad nærmest ufremkommelige "smutveje" i bjergene, og med stop i mere eller mindre forladte eller halv-restaurerede landsbyer undervejs. Derudover en sejltur med katamaran-båd på Sil-floden, mellem klipperige kløfter i bagende sol. Galicien har ellers et meget mildere klima end resten af landet, men den øgede mængde regn er årsagen til at regionen er så frodig og grøn.



Muligheden for en weekend i nordvest i ny og næ giver mig det bedste af to verdener. Storbyen fuld af muligheder og afkobling i Spaniens storslåede natur - blot 5-6 timers kørsel fra Madrid.

mandag den 13. juni 2016

Metropolens ta' selv bord



Når man er vokset op i en mindre landsby på Fyn, med Odense som nærmeste ”storby”, så kan det være overvældende at flytte til en metropol som Madrid, hvor mulighederne synes uendelige. For her kan man umuligt overskue alt hvad man kan foretage sig, på en helt almindelig weekend – eller såmænd på en hverdag. Hvert kvarter har sine traditioner og events, og specielt i sommerperioden sprudler Madrid som et overflødighedshorn af oplevelser – mange endda gratis. Det er bare at vælge.

Her i sidste weekend besluttede vi at kaste os ud i byen med åbne arme og så se hvad det førte med sig. Og det var med stor succes...

Intimkoncert og tapas
Én af mine absolutte favorit-steder i centrum er den lille charmerende bogforretning 'Desperate Literature', som drives af franske Charlotte og engelske Terry. Et imødekommende par med års erfaring fra en lignende bogforretning i hjertet af Paris – Shakespeare & Co.

I Madrid fører de stilen videre med at huse spirende forfattere på adresseb, og med at afholde unikke tema-events i forretningen. Og fredag aften var der inviteret indenfor til drinks og intim-koncert, mellem hylder fyldt med litterære klassikere og poesi. Kunstneren var ”en ven af huset” - argentinske Natalí Castillo, hvis stemme kan få smør til at smelte.



En rigtig fin og lokal oplevelse, og god opvarmning til en gang tapas i La Latina kvarteret, hvor man som udefrakommende skal vænne sig til det høje lydniveau på de livlige tapas-barer. Hos La Descubierta på Calle Barcelona 12. får man overraskende meget for pengene og kvaliteten er god. De serverer bl.a. en fremragende Tortilla, og man bliver mæt for omkring €10 per person.

Bold og gang i gaden
Lørdag eftermiddag stod den på EM-fodbold hvor mit hjerte er med Wales grundet mit tilhørsforhold til specielt hovedstaden Cardiff. Og det er ikke svært at finde et sted af se fodbold i Madrid. På mange tapas-barer kører tv'et konstant, mens man også finder et godt udvalg af irske pubber omkring La Latina. Vi snuppede 1. halveg på Dubliners på Calle Espoz y Mina 7, og 2. halveg på den enorme O'Neill's pub på Calle Principe 12.



Efter kampen fandt vi tilfældigt en pop-up bar i en baggård i nabo-kvarteret Las Letras, hvor den lokale øl Mahou blev promoveret med gratis koncert og en hyggelig ”terrasse”. Et koncept der benyttes flittigt henover sommeren.



Udenfor igen indbød de smukt dekorerede gader til at lade sig fører med strømmen. Eventet 'DecorAcción' havde i en planlagt rute fået restauranter, barer og butikker til at dekorere facaderne fantasifuldt, hvilket skabte liv og stemning i det altid charmerende kvarter – mens lokale dekorerede deres altaner i håb om at vinde prisen for den flotteste af slagsen. Og pludselig befandt vi os i et spændende marked som bugnede af vintage-vidundere og alverdens dekoration og møbler.


Markeder og en tur i det grønne
Noget der hører til weekend-ritualet hos mange Madrileños, og hos os, er en tur i Retiro-parken. Her kan man 'ånde' og nyde livet i skønne omgivelser. Men inden vi når parken denne søndag runder vi markedet med kunsthåndværk langs Paseo de Recoletos nær Cibeles paladset. Her har kæresten forelsket sig i smykkerne fra Coloretas Joyas, hvor designeren tager sig tid til en snak. Og mangler du en unik gave kan jeg da varmt anbefale at kigge forbi webshoppen med smykker designet med rigtige blomster og blade inden i.

Retiro summede mere end normalt denne søndag, for det var sidste dag ved den årlige bogfestival og i de hundredvis af boder skrev mere og mindre berømte forfattere autografer og fik sig en snak med deres fans. Men der var stadig plads til parkens mange legende børn, hundeluftere og rulleskøjteløbere.



Bogsælgere kan man dog finde hele året rundt langs Cuesta de Moyano lige udenfor parken (nær Atocha stationen), hvor de permanente træboder byder på brugte bøger og gamle postkort. Et område jeg elsker at gå igennem på vej til og fra Retiro.

Vi slutter søndags-togtet med en gåtur til det multi-kulturelle Lavapiés kvarter bag det gigantiske Reina Sofía musem, hvor der såmænd også er marked denne solrige søndag, med pop-up shops og masser af stemning på fortorvs-caféerne.

Det er enormt svært at kede sig i Madrid.

- Se flere billeder på Kridhvid i Madrids Facebook Side

fredag den 10. juni 2016

Hedebølgen ruller nærmere



For et par dage siden rundede temperaturen de 34 grader i skyggen. Vi nærmer os så småt midten af juni og for hver dag ruller hedebølgen nærmere her i hovedstaden og hvor metroen forvandles til en sauna på skinner. Dynen er allerede taget ud af betrækket, kaffen nydes med is i og solcremen er obligatorisk – især når man som jeg er Kridhvid i Madrid.

Vi nærmer os tiden hvor meget er den modsatte verden i forhold til i Danmark. Danmark hvor man håber på sol og varmen, åbner alt der åbnes kan og kaster sig ud i solstrålerne ved enhver lejlighed. Her skydes skodderne for vinduerne, airconditionsanlægget kører på højtryk og man drages af det fortorv hvor den højtstående sol lige nøjagtigt kaster smalle skygger langs husmurene.

Snart sættes Madrids egentlige højsæson på pause for et par måneder, mens solen gennembager byen som og lægger en dyne over energi- og aktivitetsniveau. For Madrid er er klart bedst at besøge sidst på foråret – til og med midt-juni – og så igen fra sidst i august og indtil slutningen af september. Perioderne hvor det stadig er en behagelig og specielt for os danskere overkommelig varme.

Men når man bor her er der ingen vej udenom. Nu er det ’Cafe con leche con hielo’ (kaffe latte med isterninger) til skriveriet og ’Tinto de Verano’ (kold rødvin med lemon) i weekenden. Men det er nu heller ikke så ringe endda.

mandag den 30. maj 2016

Når Madrid er delt i to

Arkiv-foto: Real Madrid vs Atlético Madrid


De tunge tordenskyer har truet over byen hele dagen, og da dråberne igen begynder at falde tungt spurter vi mod nærmeste bar for at søge ly for regnen. Tordenvejret er nærmest symbolsk, for hele dagen har der været ”elektricitet” i luften. Det er finaledag i Champions League, og Madrid har ikke bare én men begge fodboldgiganter repræsenteret i det aller fineste selskab. Derfor er stemningen højspændt. Madrid er delt i to.

Allerede først på eftermiddagen da vi ankommer til centrum lades der op til kampen, og overalt vrimler det med folk i fodboldtrøjer. De rød-hvid stribede fra Atlético og de hvide fra Real, der begge bærer håbet udenpå. Og ved mange barer er grupper af venner samlet, mens slagsangene allerede tirrer gennem luften. Nogle tilforladelige, andre knap så pæne. Men selvom stemningen er spændt er der ikke tegn på optræk til ballade, og naturligt er mange venne-grupper et miks af hvidt og stribet. Håneretten hænger i luften. Selv adskillige kærestepar ses med hver sin klubfarve. Selv uden at være ”daglig” fodboldentusiast må man vælge side. Med eller uden striber.

Real Madrids hjemmebane i bydelen Chamartín, Estadio Santiago Bernabéu


Det specielle ved denne dag er ikke blot rivalernes opgør der bringer enorme følelser i spil. Det er at der ingen kamp er i Madrid denne aften. For finalen spilles godt 1.500 kilometer mod nordøst, i den italienske mode-by Milano. Derfor er tusindvis af de mest passionerede fans ”bortrejst på dagen”, mens resten er henvist til tapas-barer og storskærms-arrangementer overalt i Madrid. Det er i hvert fald nemt at få øje på hvilke beværtninger der har tv, og hvilke som får sig et par rolige timer.

Den bar vi søger ly for regnen hos ligger ved Plaza de Santo Domingo, og det viser sig at vi har heldet med os. Vi havde ikke de store forhåbninger for en plads i storskærmens skær, her blot 15 minutter før kampstart, men vi får tildelt et reserveret-bord på første parket, fordi folk ikke var dukket op til tiden. Her er vi omgivet af folk fra begge lejre, så vi har god udsigt til de store følelsers kamp.

Atlético Madrids hjemmebane ved Manzanares-floden, Estadio Vicente Calderón


Og som kampen skrider frem får de begge lov at juble, og man tænker nærmest at det er en selvfølge at dette drama skal trækkes ud i overtid og straffespark for at finde vinderen. Og mens Atléticos dicible beder til de højere magter, om revanche for det hjerteskærende finale-nederlaget til selvsamme rival for to år siden – så håber de sejrsvante Real-supportere på den dominerende 11. Champions League titel.

Selv er jeg ikke den store fodboldfan, men har som tidligere nævnt på bloggen taget Atlético til mig, for deres evige underdog-rolle og den lokalfølelse der følger med – hvorimod Real længe har været en International gigant. Derfor håber jeg naturligvis på at pilen denne aften peger den anden vej for en gangs skyld.

Og derfor gør det ondt at se at folk i striber omkring mig igen må bøje hovederne, da straffesparkskonkurrencen nøjagtigt tipper den anden vej. Igen. Jubelbrøl hos de hvid-blusede, som traditionen tro kan indtage Cibeles-fontænen foran byens rådhus – mens Neptunos ditto længere nede ad vejen må spejde langt efter fest og farver.


- Se videon for at få fansenes reaktion på afgørelsen!

På baren, forstummer jublen, mens der ”takkes for kampen” fansene imellem, og man fornemmer nærmest en oprigtig medlidenhed med Atlético, selv blandt det fejrende folk. Og mens de kan indtage nattelivet med armene i vejret, fyldes aftenens sidste metroer med triste folk i striber. Endnu engang var de millimeter fra triumfen. Mandag morgen bliver mere end almindeligt tung...


Nederlaget var dråben for mig. Jeg må gøre noget. Derfor tager jeg søndag eftermiddag bussen indtil Atléticos stadion, Vicente Calderon, hvor der selv ”dagen derpå” er passionerede tilhængere som venter trofast på en guidet tour rundt i klubbens museum. Jeg smutter forbi de lidende fans og ind i butikken, og her erhverver jeg mig min første fodbold-souvenir i Madrid. Måske jeg kan vende heldet for ”Los Rojiblancos”.




* Som en lille side-note kan jeg nævne at næste års Champions League finale - med eller uden deltagelse fra Madrid - spilles i den walisiske hovedstad Cardiff. Læs mere om denne spændende by på min online rejseguide
www.oplevcardiff.dk

torsdag den 26. maj 2016

Nye insider-tips fra Madrid

Mine to nyeste artikler med spændende insider-tips til Madrid kan nu findes online:

Kvindemagasinet ALT for damerne bragte for nylig min artikel om tapas-kulturen i Madrid, med tips til hvad man skal smage og hvor man skal finde nogle unikke spise-steder. Læs den HER

Den fremragende danske rejseblog Rejseblokken.dk har netop bragt min artikel med 10 personlige favoritter i Madrid, hvor du finder tips til både restauranter, forretninger, caféer og kulturelle hotspots, som jeg elsker her i hovedstaden. Læs den HER

mandag den 9. maj 2016

Nye tips til Madrid på engelsk...

I fredags udgav den engelsk-sprogede blog Like A Local Guide min seneste artikel med insider-tips til Madrid. Denne gang med 7 ting man kan underholde sig med, på de få dage hvor det regner her i hovedstaden. Læs artiklen HER

Like A Local Guide kan i øvrigt downloades som en app, med lokale tips til et hav a byer verden over. Find mine og andres tips til Madrid HER

onsdag den 4. maj 2016

Hverdag og weekendture



Morgen-mylderet er tæt i Madrids metro, hvor folk strømmer gennem de underjordiske gange, op og ned ad rulletrapper og ud på perronerne. Det er en naturlig del af hverdagen her i storbyen – at man skynder sig gennem stationerne for at nå det først mulige tog. Ikke mindst her i Madrid, hvor den hårde økonomiske situation for år tilbage skar ned på frekvensen af afgange. Der går dog stadig sjældent mere end 4-8 minutter mellem hver tog.

Men tiden er kostbar, når man arbejder mange timer og skal skifte flere gange mellem forstad og centrum, og dermed risikerer at skulle vente igen og igen. Selv har jeg dog udviklet lidt et anti-metro kompleks. Jeg prøver at tage det stille og roligt, og ikke lade mig suge med i strømmen på rulletrappen, men i stedet tage den gode gamle ”fysisk krævende” udgave når der er travlest. Jeg lader også mobilen ligge i lommen, for det er under en metro-tur der bare skal overstås at idéer og tanker dukker op. Men mobil-skærmene har tag i langt de fleste pendlere i metroens vogne, mens de vrider sig gennem undergrunden.

Puerta del Sol


Mens min kæreste tager et kursus i centrum, møder hun ”tidligt” hver anden dag, og på disse dage tager jeg med ved samme tid for at skrive på caféerne i centrum. Jeg står som regel af ved enten Puerta del Sol eller Plaza del Callao, og har så 15-20 minutter til en lillle gåtur før min stamcafé i Malasaña-kvarteret åbner kl. 10. Det samme gælder i dag, hvor Jeg krydser Gran vía og tager plads på den beskedne Plaza de la Luna, mens solen stiger mod de forudsagte 27 grader denne forårsdag. En varme der dog efter sigende trækker ustadigt vejr med sig efterfølgende.

Præcis kl. 10 træder jeg ind af døren på Café de la Luz, tager plads i min sædvanlige lænestol i fjerneste hjørne og nikker et Gracias til servitricen, som efterhånden blot spørger om min kaffe skal være ”con leche” (med mælk). Det er rart at føle sig hjemme i metropolen.

Zaragoza og San Sebastián
Den forgangne weekend bød på en lille tur til Zaragoza, beliggende midt mellem Madrig og Barcelona. Mit første besøg i denne spændende by og i regionen Aragón. Zaragoza nås på godt 4 timer i bus fra Madrid, og med ALSA busserne er priserne noget lavere end hvis man skulle tage toget. Vi gav godt 100 kroner per person hver vej (afhængigt af datoer), så det ville næsten være en skam ikke at besøge byen med den imponerende El Pilar katedral, moderne arkitektur, farverig gadekunst og det livlige tapas-område ”El Tubo” i den gamle bydel.

Zaragoza by night


Bussen på denne rute var i øvrigt overraskende komfortabel, og bød på en ”tablet” indbygget i hver sæderyg, så man kunne nå en film eller to på vejen. Man må dog heller ikke glemme at lade øjnene glide over de forbipasserende landskaber, som under turen disker op med alt fra sneklædte bjergtinder, frodige grønne bakker og dale, samt en gigantisk vindmølle-park.

Madrid er i det hele taget perfekt placeret til weekendture, med flere ”bælter” af yderst seværdige byer udenom – og med de nærmeste attraktioner blot en halv times kørsel væk.

Lidt længere er der til den nordlige kyst ved Biscay-bugten, hvor vi tager til i den kommende weekend, og besøger San Sebastián i Baskerlandet. Byen som er Europæisk Kulturhovedstad her i 2016, sammen med Wroclaw i Polen. Denne gang tager vi dog bilen og tager på en lille ”road trip” gennem det nordspanske. Mulighederne er mange med base i Madrid.