10 facts efter 3 måneder

Jeg har nu været Kridhvid i Madrid i over tre måneder, og det er på tide at gøre status med 10 facts:

- Vejret har været fantastisk og man kan hurtigt blive forvent. Ikke mindst når man sidst i oktober fortsat kunne nå op omkring de 30 grader. Selv på denne årstid byder langt de fleste dage på blå himmel, og det siges at Madrid har omkring 250 skyfrie dage om året!

- Man får generelt en del mere for pengene her, specielt når man går ud og spiser. Jeg værdsætter i hvert fald en kop kaffe til kun 12 kroner, eller brunch med drikkevarer for bare 30 kroner! Det bør dog nævnes at for Spanierne er lønnen nogenlunde tilsvarende.

Den klassiske blå himmel over Madrid

- Trods de lave priser er det dog 'farligt' at færdes i en by hvor restauranter og caféer lokker overalt, og hvor man altid kan finde en undskyldning for en 'godbid'. Faktisk siges det at Madrid er blandt de byer i verden med flest restauranter pr. kvadratmeter.

- Man bliver i den grad smittet af spaniernes passion for mad, og kan pludselig finde lykke i en sandwich med himmelsk Iberisk skinke.

- Grundet mine mange arbejds-projekter har jeg endnu ikke haft tid til at gå i dybden med det spanske sprog (fy!). Men man suger til sig når man lever i det, og man kommer langt med et 'hola', et 'gracias' og 'perdón, no hablo español'. Mange spaniere taler ikke ret godt engelsk, men er flinke til at forsøge, og det virker som om de gerne vil lære det.

- Måske man også skulle lære kinesisk, for der er rigtig mange kinesere i Madrid. Hver lille kiosk er nærmest bestyret af kinesere, og der er mange kinesiske supermarkeder i centrum. Selv i den nærmeste parkeringskælder finder man et kinesisk rejsebureau og en kinesisk restaurant.

Man bliver grebet af den spanske tapaskultur og spaniernes passion for mad.

- En storby som Madrid giver nærmest uendelige muligheder for aktiviteter og oplevelser, og udfordringen er bare at få overblik over udvalget. Derfor finder man konstant nye spændende steder, selv rundt om det nærmeste gadehjørne.

- Hvor meget jeg end elsker storbylivet har det dog også sine mindre positive sider, og man kan godt blive træt af konstant at skulle 'drible' sig igennem menneskemængderne langs Gran Vía. Med flere indbyggere end i hele Danmark, er der mange mennesker overalt – døgnet rundt!

- Når man er fuldt fokuseret på skrivearbejdet er det svært at finde tid til mere sociale aktiviteter. Jeg satser dog på snart at kunne komme i gang med lidt hockey eller måske koble mig på en skriveklub.

- Det tager et stykke tid før man rigtig falder til, stopper med at tænke på det hele som en lang ferie, og begynder at referere til Real Madrid som den lokale boldklub. Specielt når turistgrupper nærmest vader forbi ens hoveddør, mens attraktioner og ikoniske bygningsværker er en del af hverdagen.

De små forskelle

Én af de pudsige ting ved at bo i udlandet, er konceptet af tage 'på ferie' i Danmark. Selvom det oftest blot handler om at være sammen med familien og vennerne, og selvom Madrid hverken geografisk eller kulturmæssigt er den anden side af kloden, så er det alligevel en anderledes oplevelse. Jeg er sikker på at alle jer der har boet eller bor i udlandet, vil give mig ret i at man pludselig ser nogle ting fra en lidt anden vinkel.

På vej mod nord

Da jeg i sidste uge tog en tur hjem til Danmark var sproget og priserne nogle af de største kontraster. Pludselig var det ikke længere en udfordring at bestille en kop kaffe – til gengæld kostede den tre gange så meget!

Efter en længere periode udenfor Danmarks grænser, er det altid en lille omvæltning pludselig at kunne forstå alt der bliver sagt igen. Det er dog ikke altid en fordel. Ind imellem giver det et andet fokus at være 'isoleret' fra andres samtaler på offentlige steder.

Andre gange kan det føre til sjove situationer, som da vi for nogle uger siden stadig var på lejlighedsjagt i Madrid. Jeg overlod spørgsmål og forhandlinger til min indfødte kæreste, og mens de plaprede løs om nabostøj, elregninger og kvarterets mangfoldigheder, havde jeg mere en svært ved at ignorere den daværende lejers kat, som under hele besøget kæmpede indædt med en hårbold.

Rugbrødsabstinenser?

Nu er jeg langt fra blandt dem der ikke kan leve en uge uden rugbrød, men så er der andre små ting man sætter pris på ved et smut hjemover. Det er jo ikke tilfældigt at der findes en pølsevogn i lufthavnen, og hotdog er nu engang bare bedre derhjemme. Ligesom at bacon bare er sprødere og vandet i hanen koldere. Og mens debatten er sat i gang derhjemme, for at finde frem til Danmarks nationalret, blev jeg forkælet med nogle af mine egne favoritter – boller i karry og flæskesteg.

Efter syv uger med et gennemsnit omkring de 30 grader, måtte de lange bukser og jakken frem trods fint dansk sensommervejr. Det var næsten helt rart at se lidt regn igen, mens efterårets morgendug på græsset har sin egen charme. Som stemningen i Odenses gågade, hvor tempoet i sammenligning med Madrid, pludselig syntes at foregå i afstressende slowmotion.

'Hjem' igen

'Quatro Torres' er en markant del af Madrids skyline, og kan tydeligt ses
ved indflyvningen til lufthavnen i forstaden Barajas

Onsdag gik turen sydpå igen, og som på turen fra lufthavnen ugen før atter ledsaget af 'fejl på signal' hos DSB. To forsinkelser af to mulige, og en enkeltbillets pris der svarer til et månedskort i Madrids metro - det er i hvert fald ikke det bedste signal at sende.

Hvis du overvejer en tur til Madrid, så sørg for at booke en vinduesplads i flyet. Fra man krydser pyrenæerne er der en fantastisk udsigt over det bjergrige landskab ned mod Madrid - som byder velkommen med silhouetterne af de fire ikoniske skyskrabere i finansdistriktet.

I lufthavnen bliver jeg stoppet af en ung fyr som på spansk spørger om vej til metroen. Jeg har heldigvis - og ironisk nok - lært hvordan man siger 'jeg taler ikke spansk' – på spansk. Men jeg kan dog bekræfte at han er på vej i den rigtige retning. Da det går op for ham at jeg er dansker vender han sig om, viser stolt sin nyindkøbte FCK-trøje frem og udbryder; ”Copenhagen”.

Ja, de små forskelle..

Hede nætter i hovedstaden

I 35 graders varme er det svært at forholde sig til at kalenderen nu siger september. Siden jeg ankom til Spanien sidst i juli, har termometeret balanceret stabilt omkring de 30 grader, og det kan tælles på én hånd hvor mange gange jeg har haft brug for en langærmet t-shirt.

Selvom sommeren var god i Danmark, og overraskende god da jeg rundede Wales på vejen til Madrid, er dette andre forhold at vænne sig til. Her åbner man ikke vinduerne for at lufte ud – man lukker dem for at holde varmen ude. Og gardinerne trækkes for som et skjold mod en ildsprudende drage, når solen ved 16-tiden runder husmuren overfor og 'tænder op i grillen'. Selv vores indbyggede aircondition puster for at følge med, og 'en hed nat' får pludselig en helt anden betydning.

Siesta og aftenture

Aftentur ved Kongeslottet

Men vejret har bestemt også sine fordele. Man bruger ikke mange sekunder på at overveje garderoben, D-vitaminerne vælter ind ad brevsprækken og modsat i Danmark,
er det ikke svært at planlægge udendørsaktiviteter – så længde de ikke ligger midt på dagen!

Solbriller er obligatoriske, man drikker sin kaffe med is i og pludselig forstår man begrebet 'siesta', for varmen trætter enormt. Det er dog en overdrevet misforståelse at folk tager hjem fra arbejde for at sove.

Den store forskel på sommer i Danmark og i Spanien er at varmen ikke forsvinder når solen går ned. Tvært imod bliver det mere udholdeligt at bevæge sig udenfor, og de lune aftener indbyder til gåture i Madrids smukke centrum.

Terningerne er kastet

...var der engang en berømt herre der udtalte, og denne korte sætning beskriver meget godt min øjeblikkelige situation, hvor 'et nyt liv' i Madrid er begyndt.

Mens nogle drejer spillepladen eller skifter fra blå til rød for at få et nyt perspektiv, har jeg valgt at skifte min spilleplade ud med en spansk version. Og selvom jeg endnu ikke kan læse regelhæftet, lærer man nu engang bedst ved at springe den kedelige opremsning af regler over, og bare kaste sig ud i det.

Er livet et spil, så er jeg ludoman. Reglerne ændres alligevel konstant, og er man ikke tilfreds må man slå en ommer.

To øl, tak

”Dos Cervezas, por favor” har det lydt gebrokkent fra en del venner og bekendte når jeg har fortalt dem om mine planer om at flytte til Madrid. En sætning der for mange synes at være essentiel for overlevelse i ferie-favoritten Spanien.

Netop sproget bliver en af de store udfordringer for mig, som aldrig har haft spanskundervisning – i et land hvor engelsk absolut ikke ligger lige til højrebenet. Derfor har min spanske kæreste ofte fungeret som sms-tolk mellem mig og min ikke-engelsktalende-svigermor, som har været så gæstfri at have os boende den første måneds tid.

En anden udfordring er kampen mod termometeret, hvor Madrid er kendt for at runde de 40 grader hen over sommeren. For en 'kridhvid' dansker kan det godt være lidt af en mavepuster, der får én til at trække skodderne langt ned over ørerne. Men indtil nu har jeg undgået at gå fra kridhvid til ildrød. Til dels ved at indtage mine cocopops med en fed faktor 45.

Så lige nu har jeg absolut intet imod at lande på vent-en-omgang... eller to.

For Madrid virker som en magisk metropol – og jeg glæder mig til at dele mine oplevelser med jer!