mandag den 30. maj 2016

Når Madrid er delt i to

Arkiv-foto: Real Madrid vs Atlético Madrid


De tunge tordenskyer har truet over byen hele dagen, og da dråberne igen begynder at falde tungt spurter vi mod nærmeste bar for at søge ly for regnen. Tordenvejret er nærmest symbolsk, for hele dagen har der været ”elektricitet” i luften. Det er finaledag i Champions League, og Madrid har ikke bare én men begge fodboldgiganter repræsenteret i det aller fineste selskab. Derfor er stemningen højspændt. Madrid er delt i to.

Allerede først på eftermiddagen da vi ankommer til centrum lades der op til kampen, og overalt vrimler det med folk i fodboldtrøjer. De rød-hvid stribede fra Atlético og de hvide fra Real, der begge bærer håbet udenpå. Og ved mange barer er grupper af venner samlet, mens slagsangene allerede tirrer gennem luften. Nogle tilforladelige, andre knap så pæne. Men selvom stemningen er spændt er der ikke tegn på optræk til ballade, og naturligt er mange venne-grupper et miks af hvidt og stribet. Håneretten hænger i luften. Selv adskillige kærestepar ses med hver sin klubfarve. Selv uden at være ”daglig” fodboldentusiast må man vælge side. Med eller uden striber.

Real Madrids hjemmebane i bydelen Chamartín, Estadio Santiago Bernabéu


Det specielle ved denne dag er ikke blot rivalernes opgør der bringer enorme følelser i spil. Det er at der ingen kamp er i Madrid denne aften. For finalen spilles godt 1.500 kilometer mod nordøst, i den italienske mode-by Milano. Derfor er tusindvis af de mest passionerede fans ”bortrejst på dagen”, mens resten er henvist til tapas-barer og storskærms-arrangementer overalt i Madrid. Det er i hvert fald nemt at få øje på hvilke beværtninger der har tv, og hvilke som får sig et par rolige timer.

Den bar vi søger ly for regnen hos ligger ved Plaza de Santo Domingo, og det viser sig at vi har heldet med os. Vi havde ikke de store forhåbninger for en plads i storskærmens skær, her blot 15 minutter før kampstart, men vi får tildelt et reserveret-bord på første parket, fordi folk ikke var dukket op til tiden. Her er vi omgivet af folk fra begge lejre, så vi har god udsigt til de store følelsers kamp.

Atlético Madrids hjemmebane ved Manzanares-floden, Estadio Vicente Calderón


Og som kampen skrider frem får de begge lov at juble, og man tænker nærmest at det er en selvfølge at dette drama skal trækkes ud i overtid og straffespark for at finde vinderen. Og mens Atléticos dicible beder til de højere magter, om revanche for det hjerteskærende finale-nederlaget til selvsamme rival for to år siden – så håber de sejrsvante Real-supportere på den dominerende 11. Champions League titel.

Selv er jeg ikke den store fodboldfan, men har som tidligere nævnt på bloggen taget Atlético til mig, for deres evige underdog-rolle og den lokalfølelse der følger med – hvorimod Real længe har været en International gigant. Derfor håber jeg naturligvis på at pilen denne aften peger den anden vej for en gangs skyld.

Og derfor gør det ondt at se at folk i striber omkring mig igen må bøje hovederne, da straffesparkskonkurrencen nøjagtigt tipper den anden vej. Igen. Jubelbrøl hos de hvid-blusede, som traditionen tro kan indtage Cibeles-fontænen foran byens rådhus – mens Neptunos ditto længere nede ad vejen må spejde langt efter fest og farver.


- Se videon for at få fansenes reaktion på afgørelsen!

På baren, forstummer jublen, mens der ”takkes for kampen” fansene imellem, og man fornemmer nærmest en oprigtig medlidenhed med Atlético, selv blandt det fejrende folk. Og mens de kan indtage nattelivet med armene i vejret, fyldes aftenens sidste metroer med triste folk i striber. Endnu engang var de millimeter fra triumfen. Mandag morgen bliver mere end almindeligt tung...


Nederlaget var dråben for mig. Jeg må gøre noget. Derfor tager jeg søndag eftermiddag bussen indtil Atléticos stadion, Vicente Calderon, hvor der selv ”dagen derpå” er passionerede tilhængere som venter trofast på en guidet tour rundt i klubbens museum. Jeg smutter forbi de lidende fans og ind i butikken, og her erhverver jeg mig min første fodbold-souvenir i Madrid. Måske jeg kan vende heldet for ”Los Rojiblancos”.




* Som en lille side-note kan jeg nævne at næste års Champions League finale - med eller uden deltagelse fra Madrid - spilles i den walisiske hovedstad Cardiff. Læs mere om denne spændende by på min online rejseguide
www.oplevcardiff.dk