Når
man bor midt i Madrid bliver byens legendariske hovedpulsåre Gran
Vía en naturlig del af hverdagen. En uundgåelig storslået
strækning, som er evigt fascinerende, men evigt irriterende. Jeg
har udviklet et sandt had-kærlighedsforhold til 'Den Spanske
Broadway'...
Jeg
hader...
myldretiden, som varer det meste af dagen. Det er hårdt arbejde at
gå målrettet ad Gran Vía, og det kan bestemt ikke anbefales hvis
man i forvejen er stresset. Selvom de lokale ikke ligefrem går i
slowmotion, kræver det et fokuseret fodarbejdet at bevæge sig
konsekvent gennem den evige strøm af mennesker.
Jeg
elsker...
ganske modsigende, det evige liv og stemningen langs gaden. Ligesom
New York sover Madrid aldrig, og der er altid folk på gaden. Det gør
det mere underholdende at bevæge sig rundt – og i sidste ende mere
trygt.
Jeg
hader... at
der sidder så mange tiggere langs gaden. Og nej, ikke tiggerne som
sådan - tvært imod. Det er kontrasten der er skræmmende at være
vidne til hver eneste dag. Hvor forretningsfolk i jakkesæt og
højpolerede sko, passerer triste skæbner i slidte papkasser foran
designerbutikker. Jeg hader ikke at kunne hjælpe dem alle – men
det varmer mit hjerte hver gang én stopper op.
De store mærker klapper i deres små hænder når en af facaderne på Gran Vía skal renoveres, for det betyder hundredevis af kvadratmeter til reklamer |
Jeg
elsker...
arkitekturen langs hele Gran Vía. Ganske enkelt enestående og
arkitektonisk én af de smukkeste strækninger i Europa. Detaljerne
er uendelige, og man får hver gang øje på nye. En gåtur her er
bestemt én af de bedste gratis oplevelser i Madrid! Én af de bedste
gratis udsigtspunkter over gaden fås fra Gourmet Experience hos El
Corte Inglés (se menupunktet 'Kridhvide favoritter').
Jeg
hader... de
mange fastfoodkæder og deres reklameuddelere langs Gran Vía. Et ”no
gracias” kan køre på repeat til tider, når den ene flyer efter
den anden langes ud efter dig, med helt fantastiske tilbud på bjerge
af burgere og turist-tapas.
Jeg
elsker... at
der er plads til fredelige demonstrationer på Madrids mest prangende
gade. I krisetider er der ofte brug for et nødråb, og flere gange
om måneden ses gaden spærret midlertidigt af, mens demonstranter
med politieskorte får tilkendegivet deres mening. Det kan være alt
fra anti-tyrefægtningsgrupper, til vrede bankkunder eller folk ramt
af lovændringer i sundhedssektoren – men jeg har endnu ikke set en
demonstration eskalere.
Jeg
hader... at
det er så svært at fange Gran Vías storhed med et kamera. Grundet
trafikken, mylderet, den skiftende belysning og ikke mindst de høje
bygninger på hver side, er et lidt af en luksusproblematisk
udfordring at finde den rette vinkel til det perfekte skud. Det skal
nok lykkedes en dag!
Jeg
elsker... i
bund og grund Gran Vía, og de mange overraskelser den byder på. Et
sted hvor man ser mange forskellige slags mennesker, og hvor især
Callao-pladsen midt på strækningen ofte byder på underholdning. Da
jeg gik forbi i dag var der ved at blive kørt i stilling til
præmieren på den hypede filmversion af 'Fifty Shades of Grey'. Den
røde løber var rulllet ud ved den prominente biograf, Callao City
Lights, og selv Mr. Greys hvide helikopter var 'landet' foran
hovedindgangen.
Da
jeg stoppede op for at tage et billede, blev jeg forsøgt interviewet
til en spansk tv-station... det tror jeg lige vi venter med.