torsdag den 12. februar 2015

Had og kærlighed til Gran Vía



Når man bor midt i Madrid bliver byens legendariske hovedpulsåre Gran Vía en naturlig del af hverdagen. En uundgåelig storslået strækning, som er evigt fascinerende, men evigt irriterende. Jeg har udviklet et sandt had-kærlighedsforhold til 'Den Spanske Broadway'...

Jeg hader... myldretiden, som varer det meste af dagen. Det er hårdt arbejde at gå målrettet ad Gran Vía, og det kan bestemt ikke anbefales hvis man i forvejen er stresset. Selvom de lokale ikke ligefrem går i slowmotion, kræver det et fokuseret fodarbejdet at bevæge sig konsekvent gennem den evige strøm af mennesker.

Jeg elsker... ganske modsigende, det evige liv og stemningen langs gaden. Ligesom New York sover Madrid aldrig, og der er altid folk på gaden. Det gør det mere underholdende at bevæge sig rundt – og i sidste ende mere trygt.

Jeg hader... at der sidder så mange tiggere langs gaden. Og nej, ikke tiggerne som sådan - tvært imod. Det er kontrasten der er skræmmende at være vidne til hver eneste dag. Hvor forretningsfolk i jakkesæt og højpolerede sko, passerer triste skæbner i slidte papkasser foran designerbutikker. Jeg hader ikke at kunne hjælpe dem alle – men det varmer mit hjerte hver gang én stopper op.

De store mærker klapper i deres små hænder når en
af facaderne på Gran Vía skal renoveres, for det
betyder hundredevis af kvadratmeter til reklamer
Jeg elsker... arkitekturen langs hele Gran Vía. Ganske enkelt enestående og arkitektonisk én af de smukkeste strækninger i Europa. Detaljerne er uendelige, og man får hver gang øje på nye. En gåtur her er bestemt én af de bedste gratis oplevelser i Madrid! Én af de bedste gratis udsigtspunkter over gaden fås fra Gourmet Experience hos El Corte Inglés (se menupunktet 'Kridhvide favoritter').

Jeg hader... de mange fastfoodkæder og deres reklameuddelere langs Gran Vía. Et ”no gracias” kan køre på repeat til tider, når den ene flyer efter den anden langes ud efter dig, med helt fantastiske tilbud på bjerge af burgere og turist-tapas.

Jeg elsker... at der er plads til fredelige demonstrationer på Madrids mest prangende gade. I krisetider er der ofte brug for et nødråb, og flere gange om måneden ses gaden spærret midlertidigt af, mens demonstranter med politieskorte får tilkendegivet deres mening. Det kan være alt fra anti-tyrefægtningsgrupper, til vrede bankkunder eller folk ramt af lovændringer i sundhedssektoren – men jeg har endnu ikke set en demonstration eskalere.

Jeg hader... at det er så svært at fange Gran Vías storhed med et kamera. Grundet trafikken, mylderet, den skiftende belysning og ikke mindst de høje bygninger på hver side, er et lidt af en luksusproblematisk udfordring at finde den rette vinkel til det perfekte skud. Det skal nok lykkedes en dag!

Jeg elsker... i bund og grund Gran Vía, og de mange overraskelser den byder på. Et sted hvor man ser mange forskellige slags mennesker, og hvor især Callao-pladsen midt på strækningen ofte byder på underholdning. Da jeg gik forbi i dag var der ved at blive kørt i stilling til præmieren på den hypede filmversion af 'Fifty Shades of Grey'. Den røde løber var rulllet ud ved den prominente biograf, Callao City Lights, og selv Mr. Greys hvide helikopter var 'landet' foran hovedindgangen.

Da jeg stoppede op for at tage et billede, blev jeg forsøgt interviewet til en spansk tv-station... det tror jeg lige vi venter med.