Smag for Spanien

Én af de ting man bliver inspireret af når man bor i Spanien er de lokales passion for mad. En passion som i den grad smitter af, og med tiden tager man den med sig og lærer at værdsætte maden på en ny måde. Den klassiske spanske gastronomi er i sig selv ganske simpel. Det handler som regel oftest mere om nogle fantastiske råvarer og atmosfæren omkring dem, end om finurligt sammensatte kulinariske kompositioner.

'Keep it simpel'-attituden synes også at være baggrund for retten 'cachopo' - som er en traditionel specialitet fra den nordspanske region Asturien. 'Cachopo' er ganske enkelt skinke og ost "indbagt" i to skiver paneret kalvekød - som en spansk udgave af den klassiske Gordon Bleu. Men den smager fremragende og bliver i disse dage "fejret" i Madrid under en slags "cachopo-festival", hvor udvalgte restauranter disker op med hver deres cachopo-menu til specielle priser.

Derfor tog vi i går aftes ind for at prøve denne delikatesse hos restauranten 'El Cogollo' nær Madrids ikoniske Plaza Mayor - nærmere betegnet på Calle de la Lechuga = "Salatgade". Det var derfor meget passende at denne menu kom med en lækker salat som forret. En kontrastfyldt og smagsrig salat med gedeost, karameliserede valnødder, baconstykker og balsamico. Et helt måltid i sig selv.

Vores menu kostede blot €25 for to personer, hvor man deler én stor cachopo - som så til gengæld nærmest kan mætte tre personer, og som serveres med pommes frites og stegt rød peber. Dertil hørte en flaske æblecider, som er meget traditionsrig i Asturien. En tør og ikke særligt sød, men meget naturlig cider, som bør skænkes med lang stråle for at ilte den i glasset. Og det skulle naturligvis prøves. Skål og velbekomme!

El Cogollo er simpelt indrettet med med venlig betjening. Og den har efter sigende tidligere vundet en pris for sin cachopo. Vil du selv prøve en gang cachopo når du rejser til Madrid, så kan denne restaurant varmt anbefales. Normalprisen for denne ret ligger på  €18.

Efterårs-magi i Retiro-parken

Efter 3 måneders fravær er jeg nu tilbage i Madrid, som siden jeg forlod den i højsommeren har skruet en anelse ned for temperaturen. Dog ikke mere end at den sidste uges tid har budt på bragende flot efterårsvejr, og flere gange med over 20 grader. Efteråret er et fantastisk tidspunkt at besøge den spanske hovedstad på. Nu hvor man ikke længere smelter på den bagende asfalt, og hvor der er tyndet pænt ud i turisterne.

Derudover står metropolens parker lige nu specielt smukt, klædt i sine gyldne og rustrøde nuancer, men stadig med overraskende meget grønt på toppen, set i forhold til i Danmark. Overgangen mellem efterår og vinter ligger trods alt længere fremme hernede. Den tynde vindjakke er fundet frem, men har indtil nu ikke været nødvendig. Det kan der dog blive lavet om på i den kommende weekend.

Når det spanske efterårs-vejr som i dag viser sig fra sin bedste side, så er det oplagt med en tur gennem altid uimodståelige Retiro - hvor der stadig er gang i gademusikanter selfie-skydende turister, omkring den store sø. Men det smukkeste område finder man omkring Palacio de Cristal - "Glaspaladset" - få minutters gang derfra.

Her soler skildpadderne, den hvide gås og de sorte svaner sig rundt omkring den lille dam, mens glaspaladset reflekteres smukt mellem træernes farverige kostume-skift. Ganske enkelt magisk!

I den kommende tid vil jeg atter komme med updates herfra hovedstaden - så følg Kridhvid I Madrid på Facebook for seneste nyt!

Hasta luego Madrid!

Varmen lægger for tiden tungt over Madrid, så det er måske ikke det værste tidspunkt at skulle undvære hovedstaden i et par måneder. Fra tirsdag morgen drager jeg på arbejdstur og efterfølgende ferie i Storbritannien, hvor spændende destinationer i både England og Wales venter - og siden en tur hjem over Danmark. Derfor er jeg først tilbage i Madrid i oktober, og klar med flere historier og tips herfra.

Indtil da kan du følge mine europæiske rejse-eventyr på min engelsksprogede blog: Travelooney Blog, hvor du finder masser af insider-tips og anekdoter fra mine ture. Gå heller ikke glip af live-updates og bonus-materiale på Travelooney Blog's Facebook side.

Følg med til Birmingham, Bristol, Bath og Cardiff, inden turen går mod vest og den naturskønne walisiske Pembrokeshire-region. Og sidst men bestemt ikke mindst en formidabel togrejse gennem det bjergrige nordlige Wales.

Tager du selv til Madrid i de kommende måneder kan jeg blot anbefale: Rigeligt af 'Tinto de Verano' og iskolde Mahou-øl.

Fortsat god sommer!

Et kig bag facaden

Når man dagligt færdes i Madrid vænner man sig efterhånden til at passere storslåede bygningsværker og krydse ikoniske pladser, som Puerta del Sol og Plaza de Cibeles. Men slet ikke på den måde at man ikke længere nyder dem eller konstant får øje på nye detaljer. Der er så meget at se i Madrid, og selv efter års tilhørsforhold har jeg stadig uendeligt meget at opdage.

Så engang imellem lader jeg mig selv lege turist. Og det ville næsten være en skam, når nu operaen byder gratis indenfor, ikke at tage et kig bag facaden. En facade der arkitektonisk ikke ligefrem er blandt de mest spektakulære operahuse i verden - ja, faktisk er det et lidt af en bombastisk grå klods. Men omgivelserne er nogle af de mest seværdige i byen; den skønne plads/park med det eksotisk klingende navn, Plaza de Oriente, og den royale nabo, kongeslottet. Derfor er jeg ofte kommet her, og boede tidligere lige rundt om hjørnet.

Plaza de Oriente og Madrids imponerende kongeslot set fra operaens balkon

Operaen byder normalt på en hel række af tematiske og guidede ture, men denne søndag var der bogstaveligt talt "åbent hus" fra morgenstunden. Så vi tog tidligt ind til centrum for at koble os på køen, som var til at overskue på dette tidspunkt. Og da vi blev lukket ind var der så nærmest "fri leg" i hele hytten. Ja, det var faktisk overraskende frit, og man kunne på egen hånd udforske de mange etager, prøve samtlige 1746 bløde sæder hvis man ville (på nær de royale), og beundre de VIP-agtige lokaler som er kongeslottet værdige - ikke mindst restauranten med mahogni-søljer, blodrøde loftspaneler og dybblå stjernehimmel.

Der var også interessant at se den gennemsigtige model af teatrets opbygning, som afslører at bygningsværket er ligeså stort under jorden, hvor de gigantiske kulisser rotere og gør det muligt med hurtige sceneskift. Og som bonus kunne man gå ud på den store balkon, hvor udsigten til Plaza de Oriente og kongeslottet er formidabel. Turen bag facaden gjorde det værd at stå tidligt op på en søndag, og jeg kan anbefale alle med interesse i teater, opera eller arkitektur at prøve en af de guidede ture på en ferie i Madrid. Eller måske endda at tage ind og opleve det i levende live. 'Teatro Real de Madrid' som er bygningens officielle navn, menes at være blandt de største kulturelle institutioner i Spanien, sammen med Madrid-museerne Prado og Reina Sofia.

Udendørsservering hos Chocolatería San Ginés i Madrid

Selv rundede vi vores lille søndagsudflugt af med et smut forbi en anden form for institution i Madrid, nemlig Chocolatería San Ginés, som er nævnt her på bloggen under 100% gato. Her er åbent 24 timer i døgnet, alle ugens dage, og her har man langet "Chocolate con Churros" over disken siden 1894. Denne solrige søndag sværmer de sort- og hvidklædte tjenere rundt om bordene udenfor, og balancerer elegant fyldte bakker på bare tre fingerspidser. Og trods travlheden er der tid og humør til at tage selfies med en gruppe af glade gæster.

Det bedste af to verdener

Bjerge klædt i grønt og gult, dramatiske kløfter og floder der snor sig roligt gennem landskabet. Galicien er en kæmpe kontrast til hverdagen i Madrids metropol, og sidste weekend tog vi en afstikker til denne naturskønne nordvestspanske region. Og det er ikke første gang, for min kærestes familie er herfra, hvor bedstemoderen på 88 fortsat bor i den lille bjerglandsby Argasvellas. En landsby der blot tæller to beboede huse, samt en række forlængst forladte stenhuse i forfald. Det bliver ikke meget mere autentisk.

Her løber familiens hunde frit omkring langs marker og skov, og med syv nye uimodståelige hvalpe var der denne gang sørget for ekstra underholdning. Det er i det hele taget svært ikke at forelske sig i Galicien, til trods for at jeg endnu ikke har set regionens mest populære byer, som pilgrimmenes højborg Santiago de Compostela og havnebyerne Vigo og A Coruña. Men charmen findes i lige så høj grad i de små lokale landsbysamfund, som er samlet omkring hyggelige torve, mellem kirker og borge, og mellem de endeløse hårnålesving i det bjergrige terræn.

Sidste weekend fik jeg også mulighed for at opleve det meget lokale og traditionsrige marked, som finder sted to gange om måneden i den nærliggende by Castro Caldelas. En by med godt 1300 indbyggere. Og her har markedet fundet sted så længe bedstemor kan huske. Men hvor det førhen var stedet hvor man handlede med levende dyr, som kvæg og heste, finder man i dag alt fra kød og grøntsager til sandaler og Barcelona-trøjer.

Vigtigst er dog de kogte blæksprutter, som tilberedes som "Pulpo a la Gallega", og som er en af de mest traditionelle og elskede retter på disse kanter. Det ser godt nok en smule makabert ud når blækpruttens tentakler stikker op af vandet gryden, og efterfølgende klippes i mundrette stykker. Men det er overraskende delikat når de anrettes på de små tallerkener i træ, overhældes med olivenolie og drysses med groft salt og paprika. Snup blot en tandstik og gå ombord.

Weekend bød også på en lokal-guidet køretur med onkel Paco, ad nærmest ufremkommelige "smutveje" i bjergene, og med stop i mere eller mindre forladte eller halv-restaurerede landsbyer undervejs. Derudover en sejltur med katamaran-båd på Sil-floden, mellem klipperige kløfter i bagende sol. Galicien har ellers et meget mildere klima end resten af landet, men den øgede mængde regn er årsagen til at regionen er så frodig og grøn.

Muligheden for en weekend i nordvest i ny og næ giver mig det bedste af to verdener. Storbyen fuld af muligheder og afkobling i Spaniens storslåede natur - blot 5-6 timers kørsel fra Madrid.

Metropolens ta' selv bord

Når man er vokset op i en mindre landsby på Fyn, med Odense som nærmeste ”storby”, så kan det være overvældende at flytte til en metropol som Madrid, hvor mulighederne synes uendelige. For her kan man umuligt overskue alt hvad man kan foretage sig, på en helt almindelig weekend – eller såmænd på en hverdag. Hvert kvarter har sine traditioner og events, og specielt i sommerperioden sprudler Madrid som et overflødighedshorn af oplevelser – mange endda gratis. Det er bare at vælge.

Her i sidste weekend besluttede vi at kaste os ud i byen med åbne arme og så se hvad det førte med sig. Og det var med stor succes...

Intimkoncert og tapas

Én af mine absolutte favorit-steder i centrum er den lille charmerende bogforretning 'Desperate Literature', som drives af franske Charlotte og engelske Terry. Et imødekommende par med års erfaring fra en lignende bogforretning i hjertet af Paris – Shakespeare & Co.

I Madrid fører de stilen videre med at huse spirende forfattere på adresseb, og med at afholde unikke tema-events i forretningen. Og fredag aften var der inviteret indenfor til drinks og intim-koncert, mellem hylder fyldt med litterære klassikere og poesi. Kunstneren var ”en ven af huset” - argentinske Natalí Castillo, hvis stemme kan få smør til at smelte.

En rigtig fin og lokal oplevelse, og god opvarmning til en gang tapas i La Latina kvarteret, hvor man som udefrakommende skal vænne sig til det høje lydniveau på de livlige tapas-barer. Hos La Descubierta på Calle Barcelona 12. får man overraskende meget for pengene og kvaliteten er god. De serverer bl.a. en fremragende Tortilla, og man bliver mæt for omkring €10 per person.

Bold og gang i gaden

Lørdag eftermiddag stod den på EM-fodbold hvor mit hjerte er med Wales grundet mit tilhørsforhold til specielt hovedstaden Cardiff. Og det er ikke svært at finde et sted af se fodbold i Madrid. På mange tapas-barer kører tv'et konstant, mens man også finder et godt udvalg af irske pubber omkring La Latina. Vi snuppede 1. halveg på Dubliners på Calle Espoz y Mina 7, og 2. halveg på den enorme O'Neill's pub på Calle Principe 12.

Efter kampen fandt vi tilfældigt en pop-up bar i en baggård i nabo-kvarteret Las Letras, hvor den lokale øl Mahou blev promoveret med gratis koncert og en hyggelig ”terrasse”. Et koncept der benyttes flittigt henover sommeren.

Udenfor igen indbød de smukt dekorerede gader til at lade sig fører med strømmen. Eventet 'DecorAcción' havde i en planlagt rute fået restauranter, barer og butikker til at dekorere facaderne fantasifuldt, hvilket skabte liv og stemning i det altid charmerende kvarter – mens lokale dekorerede deres altaner i håb om at vinde prisen for den flotteste af slagsen. Og pludselig befandt vi os i et spændende marked som bugnede af vintage-vidundere og alverdens dekoration og møbler.

Markeder og en tur i det grønne

Noget der hører til weekend-ritualet hos mange Madrileños, og hos os, er en tur i Retiro-parken. Her kan man 'ånde' og nyde livet i skønne omgivelser. Men inden vi når parken denne søndag runder vi markedet med kunsthåndværk langs Paseo de Recoletos nær Cibeles paladset. Her har kæresten forelsket sig i smykkerne fra Coloretas Joyas, hvor designeren tager sig tid til en snak. Og mangler du en unik gave kan jeg da varmt anbefale at kigge forbi webshoppen med smykker designet med rigtige blomster og blade inden i.

Retiro summede mere end normalt denne søndag, for det var sidste dag ved den årlige bogfestival og i de hundredvis af boder skrev mere og mindre berømte forfattere autografer og fik sig en snak med deres fans. Men der var stadig plads til parkens mange legende børn, hundeluftere og rulleskøjteløbere.

Bogsælgere kan man dog finde hele året rundt langs Cuesta de Moyano lige udenfor parken (nær Atocha stationen), hvor de permanente træboder byder på brugte bøger og gamle postkort. Et område jeg elsker at gå igennem på vej til og fra Retiro.

Vi slutter søndags-togtet med en gåtur til det multi-kulturelle Lavapiés kvarter bag det gigantiske Reina Sofía musem, hvor der såmænd også er marked denne solrige søndag, med pop-up shops og masser af stemning på fortorvs-caféerne.

Det er enormt svært at kede sig i Madrid.

- Se flere billeder på Kridhvid i Madrids Facebook Side

Hedebølgen ruller nærmere

For et par dage siden rundede temperaturen de 34 grader i skyggen. Vi nærmer os så småt midten af juni og for hver dag ruller hedebølgen nærmere her i hovedstaden og hvor metroen forvandles til en sauna på skinner. Dynen er allerede taget ud af betrækket, kaffen nydes med is i og solcremen er obligatorisk – især når man som jeg er Kridhvid i Madrid.

Vi nærmer os tiden hvor meget er den modsatte verden i forhold til i Danmark. Danmark hvor man håber på sol og varmen, åbner alt der åbnes kan og kaster sig ud i solstrålerne ved enhver lejlighed. Her skydes skodderne for vinduerne, airconditionsanlægget kører på højtryk og man drages af det fortorv hvor den højtstående sol lige nøjagtigt kaster smalle skygger langs husmurene.

Snart sættes Madrids egentlige højsæson på pause for et par måneder, mens solen gennembager byen som og lægger en dyne over energi- og aktivitetsniveau. For Madrid er er klart bedst at besøge sidst på foråret – til og med midt-juni – og så igen fra sidst i august og indtil slutningen af september. Perioderne hvor det stadig er en behagelig og specielt for os danskere overkommelig varme.

Men når man bor her er der ingen vej udenom. Nu er det ’Cafe con leche con hielo’ (kaffe latte med isterninger) til skriveriet og ’Tinto de Verano’ (kold rødvin med lemon) i weekenden. Men det er nu heller ikke så ringe endda.